Udstillingen "Værksted III" i København
Udstillingen VÆRKSTED III blev vist på YNKB ( Ydre Nørrebro Kultur
Bureau) i København i dagene 23. til 26. april 2015. YNKB er en
kunstnergruppe med base på Ydre Nørrebro i København. YNKB har som et
mål, at relokalisere den kunstneriske aktivitet til det lokale miljø,
dvs. at arbejde med mellemmenneskelige relationer og dialogiske
projekter i de områder og med de mennesker, der er der, hvor kunstnerne
befinder sig. YNKB gruppen interesserer sig for genbrug, reparation,
selvforsyning, autonomi og for kulturelle aktiviteter i de lokale
miljøer. YNKB bruger dialog og deltagelse til at involvere publikum i
den kunstneriske proces.
Gorm skriver om udstillingen: "Mit værksted i Påsken, Mogens Ottos udstillingscontainer, YNKB
og Læsø Kunsthal har det tilfældes, at det er
kunstner styrede aktiviteter. Det vokser ud af en tradition for
eksperimenter i tidssvarende og mere effektive strukturer for at
formidle og arbejde med kunst.
Strukturer hvor
kunstnere har ansvar og kontrol. Som det sås da kunstnerne i sin tid
startede Skagens Museum. Det var i byens Tekniske skole. Eller da
Engelund opstartede Vrå Udstillingen i højskolens gymnastiksal.
Eller da Den Frie
Udstilling byggede en barak i nedbrydningsmateriale og
forskalningsbrædder, på det daværende Københavnske halmtorv. Her
handlede det om indhold i stedet for udenoms. Og at det var nødvendigt
at begynde forfra.
Det samme er
tilfældet i dag".
Udstillingen blev åbnet af Jon Eirik Lundberg, digter og
daglig leder
af Læsø Kunsthal.
Download invitation
til
fernisering på udstillingen
Læs
pressemeddelelsen
Besøg hjemmesiden for
Ydre Nørrebro Kultur Bureau
|