VÆRKSTED II

Udstillingen "VÆRKSTED III" 2015

Gymnasierektor Lars Jørgensen holdt åbningstalen, som er gengivet herunder:

Tale ved åbning af Gorm Spaabæks ”Værksted III”, 2. April 2015.

Og dog…to små ord; ord kan næsten ikke blive kortere. Uanset, om man siger ordene langsomt eller hurtigt, ja, så ændrer det ikke ved, at det er to meget små ord.

Det kan faktisk undre én, at så små ord kan udtrykke essensen af det, en sprudlende og dynamisk kunstner, som Gorm, ser som formålet med sin kunst. Men det er ikke desto mindre tilfældet. Det er to små, meget betydningsmættede ord.

Jeg besøgte Gorm fredag før påske, hvor vi fik en snak om rigtig mange ting – også lidt om, hvad Værksted III er, Og når man kender Gorm, så ved man, at han ikke er en mand af få ord. Sagt på godt nordjysk.

Så derfor bad jeg – provokerende, troede jeg – ham om, med ét ord, at beskrive formålet med sin kunst. Og det var her, jeg nærmest fik dagens andet chok: For Gorm sagde, efter en kort tænkestund: ”Og dog…” og lod ordene hænge i luften en god pauses tid.

Godt nok overskred Gorm det med ét ord med 100%. Men alligevel overraskede svaret mig i dén grad.

Dagens første overraskelse fik jeg i øvrigt just ved min ankomst: gæstfri, sprællevende, humørfyldt tog han imod med sætningen: ”I dag vil jeg bestræbe mig på at tie stille og i stedet lytte til det, du spørger om”!!

I kan selv gætte, hvordan det gik med Gorms intention – den holdt…men kun i op mod en 30 sekunders tid.

Gorm, dit enorme engagement lyser ud af dig, du lever og ånder for kunsten – ”all inclusive” fristes man til at sige. For det er ingen nem og farbar vej, kunstens vej. Det ved du alt om. Men du kæmper videre, du kan slet ikke lade være, og tak for det det!

(fortsætter herunder)

Det siges, at kunstens mål er at skabe debat og provokere – altså er kunstneren debattør og provokatør. På den gode måde, altså. Og det er præcis dig, Gorm. Gennem dine kunstværker, debatindlæg, kronikker og meget, meget mere, er du med helt ude på frontlinjen, og du er med til at flytte grænser, både kunstneriske og politiske.

Din viden og kunnen var også det, der skubbede til eleverne på Dronninglund Gymnasium i de mange år, du var ansat der. Du var et levende eksempel på det, den tyske sociolog Thomas Ziehe kalder god anderledeshed. Du udfordrede eleverne i retning af at turde noget, at overskride konventionerne og skabe noget unikt. F.eks. har vi fået skabt en hel væg på gymnasiet af de mursten, som 3g’erne gennem en årrække producerede som små kunstværker, i dine timer.

I daglig tale kalder vi muren Gorms mur – det er blot én af dine mange glimrende ideer. Men selv om jeg synes, at muren fremstår meget smukt, og mange elever studerer den nøje, så tror jeg faktisk, at resultatet er for pænt og friseret til dig, for ordinært ganske enkelt.

Jeg har selv flere gange trukket på din enorme viden – bl.a. forud for studierejser til bl.a. Rom og Firenze for år tilbage. Du er en uudtømmelig kilde, og blot man prikker et lille bitte sted, så kommer ketchup-effekten i form af en videns ordstrøm så intens og informationsmættet, at man bliver blæst omkuld. Jeg lærte imidlertid også hurtigt , hvornår jeg skulle spørge om et eller andet i kunstnerisk henseende, og hvornår jeg ikke skulle.

Hvis man er i tidnød, som man f.eks. kan være i en pause mellem to undervisningstimer, så gælder det om ikke at spørge til noget med kunst, eller blot nærme sig dette emne . Her er vi i kategori med ”Don’t mention the War” i TV-serien Halløj på Badehotellet.

Kære Gorm. Det er en ære at få lov til at åbne Værksted III. Jeg ved ikke helt, hvad din nøjere og større masterplan er, men spændende, uforudsigeligt, fanden-i-vold’sk, livsbekræftende, og meget mere, skal det nok blive.

Og dog…Ja, de to små ord bliver hængende Gorm; de giver virkelig anledning til grundig – og drilsk - eftertanke. De placerer kunsten der, hvor du netop vil have den: som en evig kilde til refleksion.

Værksted III er hermed åbnet!

‏