Vrå Udstillingen 2026

 





På Vråudstillingen deltager Gorm Spaabæk med 84 forskellige variationer af et håndtrykt motiv. De mange tryk er sat på to rammer med 42 tryk hver. De dannede baggrund for taler og Lilibeth Cuenca Rasmussens performance under ferniseringen.

Gorm har skrevet en tekst om baggrunden og ideen med de mange plakater:

Kunstprojektet: Plakater i byrummet

Lokal pressedækning er i praksis lukket ned lokalt. For 10-15 år siden fandtes der flere lokalaviser i Vendsyssel, men
de er siden forsvundet. I dag er der ganske vist enkelte internetbaserede nyhedsmedier, men ikke længere nogen
udgivelser på papir.

Mit projekt, realiseret gennem plakater trykt i træsnit, handler derfor om at genbesøge en mere grundlæggende form
for massekommunikation.

Som dogmefilm Drengene m/k viste så kunne man ikke lave de store film, man i første omgang drømte om. I stedet forenklede de deres metode og arbejdede fundamentalt med mediet selv. Det flyttede derfor også selve film-begrebet.

Eller Martin Luther: Han kunne ikke få sine teser igennem i den katolske kirke, så han gjorde dem til noget synligt foroffentligheden ved at opslå en plakat trykt som træsnit på domkirkedøren i Wittenberg. Og netop det ændrede verden.

Min plakat er trykt i op mod 200 versioner. Første gang i sommeren 2025 og en omgang mere i sommeren 2026. Alle udgaver er forskellige, altså monotypier. Det kommer til udtryk gennem to faste motiver, men med variationer i farverne og på tværs af flere forskellige papirtyper.

Trykket er lavet med en helt almindelig suppeske og i op til tre trykgange.

Efterfølgende er plakaterne fordelt i Skagen, Hulsig, Kandestederne, Højen, Frederikshavn og Odense, blandt andet på campingpladser, i restauranter, butikker, genbrugssteder, is-caféer, trælastforretninger, cykeludlejning og andreoffentlige steder.

Målet var at generobre gaden som udstillingsrum, som det var før 1. verdenskrig, i plakatens guldalder.
Ofte bliver mine plakater modtaget med glæde og åbenhed. Jeg kan mærke, at der er en særlig forståelse for, at der
ikke er tale om et EDB-, maskin- og masseproduceret produkt. Plakaten er en tilbagevenden til en grundlæggende
form for kommunikation netop på baggrund af, at den lokale mediedækning er brudt sammen.


Og hver dag har jeg gæster i Skagen Kunsthal, som har opdaget kunsthallen via plakaten. Det har været en oplevelse
fyldt med glæde at dele plakaterne ud, og en gave at blive taget godt imod på de mange steder, hvor de er blevet
hængt op. Tak for det.


Projektet kredser både om en idé og om mængde: Plakaterne peger mod både det individuelle værk og det
kollektive, det unikke og det gentagne. Ved at sprede sig gennem byrummet skabes en ny, midlertidig kunstnerisk
infrastruktur i landskabet.

Se mere på Skagen Kunsthal, hvor der er fotos af plakater i byrummet.


 
 



Lisbeth Bonde holder åbningstalen ved ferniseringen.



Lilibeth Cuenca Rasmussens laver en performance, der hedder Turritopsis Forever, under ferniseringen på årets Vråudstilling.





Det er Lilibeth Cuenca Rasmussen der optræder mens det er Randi Pontoppidan, der har komponeret og fremfører musikken.



 

Anmeldelse af årets Vrå Udstilling i avisen Nordjyske

 

 

 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.