Gorm Spaabæk - "En udstilling"

6. - 26. september 2003

Gorm Spaabæk anser træsnit for at være en elementær form for massekommunikation. Den skabte i renæssancen nye måder at kommunikere på og derfor ny viden og samfundsændringer. Træsnit er som at se vor tid i et troldspejl.

Videre skriver Gorm Spaabæk: "Vi lever i en tid, hvor man kan høre fra folketingets talerstol, at der ikke foregår en kamp mellem to civilisationer, fordi der eksisterer kun én civilisation (underforstået, vores egen). Vi lever i en tid, hvor man brænder biblioteker af. Nogen mener, at vi er nok i os selv. At fastholde respekt for mangfoldighed er ikke noget, der kommer af sig selv. Moralskredet skete i Sreprenica, der er vor tids Guernica. Selv var jeg i Disneyland, Paris den dag. 
 

Her er lidt historie og fortælling bag nogle af Gorm Spaabæks værker på udstilling i Aalborg Kunstpavillon, september 2003

• "I´m a good man " eller 
  "Blinde passagerer der råber fortvivlet efter bortsejlende dansk Coaster" .
  Tegning , 3,0 X 2,1meter. 
  
  Forlæg for denne Tegning er maleriet " Medusas flåde " af den franske maler Teodore Gericault. 
  
  Når et dansk skib bringer blinde passagerer til Europæisk havn er det forbundet med store udgifter. Derfor kan man opleve besynderlige ting. I et tilfælde bagbandt man en blind passager og tævede ham til blods. Det eneste den blinde passager sagde når han blev tiltalt var " I´m a good man " , " I´m a good man." Og til sidst smed man den gode mand overbord 41 kilometer fra land i hajfyldt farvand. 
  
  På Afrikas vestkyst fortæller man andre historier om blinde passagerer som heller ingen har set, eller hørt fra, siden de sneg sig ombord på danske skibe. 
  
  En af de implicerede danske søfolk var fra Frederikshavn og tegningen er til en udstilling på Frederikshavns kunstmuseum i Januar 2000.
  
  Ingen blev for øvrigt dømt for mord. Der var jo ikke noget lig.

• "Egen, aften, December"
  Koldnålsradering 1oo X 130 centimeter.
  
  De store koldnålsraderinger er noget jeg arbejdede med i begyndelsen af halvfemserne. Koldnål er den simpleste form for radering og temaet i disse tryk er natten. Når træer står som silhuet og verden bliver klar og tydelig. 

• "Slagtet kalv, maleri" 
  November 1996. 119 x 186 centimeter. 
  
  I 1996 blev jeg inviteret som gæst på April udstillingen og malede det store maleri hertil. 
  
  Jeg husker tydeligt da jeg som ganske ung besøgte Paris, og stod foran Rembrandts slagtede okse på Louvre. Siden har jeg vidst at jeg en dag ville male en okse. 
   
• "Heroiske portrætter af 5 af Evald Tang Kristensens fortællere"
  
  I slutningen af 1800-tallet indsamlede Evald Tang Kristensen sagn, sange og fortællinger. I store dele af Jylland kan man ikke bevæge sig fra by til by uden at komme forbi en gård, en kirke eller en mose hvortil der er tilknyttet sagn. 
  
  Indsamlingen af disse titusindvis af tekster skete på en tid hvor man i bedre stillede kredse læste Zola, I. P. Jacobsen og diskuterede " et dukkehjem. " Det gjorde man fordi der var en stærk internationalisering hvor man læste de samme bøger og så de samme teaterstykker i Berlin , Paris og København. 
  
  Den slags kultur kendte Tang Kristensen fortællere ikke, når man ikke kan læse kan man synge, digte og fortælle i stedet . Det er praktisk og funktionelt. Ensformigt håndarbejde får en bedre rytme til fortælling eller sang.
  
  Det er bemærkelsesværdigt at Evald Tang Kristensens fortællere tilhørte samfundets udkant, at det var sultegrænsens analfabeter der bar og overleverede disse skatte. 
  
  I dag læser man ligeledes de samme bøger og ser de samme film. Skatte af kulturel mangfoldighed forsvinder. Udkantskultur bliver endnu mere udkantskultur og i hele den såkaldte civiliserede verden ser vi de samme brændende tårne i fjernsynet hver dag. 
   
• "Monumentalt portræt af Lovise Sørensdatter og hendes mand Jens Kristian Kristiansen Mosen"
  Træsnit ( 122 X 244 ) centimeter.
  
  Lovise Sørensdatter er født i Hømbro ved Ørsø. De bor 17 år i Dronninglund, hvor hun dengang var Jordmoder. Senere bor de i Øster Brønderslev. Jordmoder er et af de få erhverv man dengang ku` ha` som kvinde. 
  
  Lovise Sørensdatter er selverhvervende kvinde. På vej ind i den nye tid lader hun sig fotografere uden tørklæde. De to andre kvinder skjuler derimod blufærdigt deres hår bag tørklæder. 

• "Monumentalt portræt af Jensine Hansen, Sømosehus, Madum sø, er født i Astrup sogn".
  Træsnit ( 183 X 122 ) centimeter.
  
  Evald Tang Kristensen skriver bl.a. om hende. : " Hun har hele sin tid været i huset ved Madum sø undtagen det halvtredje år hun har været på Store Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsør tvangsarbejdsanstalt. Alle hendes 8 børn er uægte og hun har en underlig vraltende gang fordi hendes tæer er frosne af hende. Hun er meget god til at fortælle og i det hele interessant at høre på."

• "Monumentalt portræt af Else Mikkelsdatter, Grindsted og Jens Peter Petersen, Ilbjerge"
  Træsnit, 122 x 244 centimeter.
  
  Else Mikkelsdatter der er født i Møgelmose, Hammer sogn. Ugift. Huskone. I 22 år har hun gået omkring og syet for folk. Hun har boet i Vodskov by i 16½ år og i de sidste 15 år i Grindsted skriver Evald Tang Kristensen. 
  
  Jens Peter Petersen er født 1 maj 1836 på Borup mark, Taars sogn. Oplært som rokke drejer i Hjørring. Som enkemand boede han alene i sit hus i Ilbjerge. Evald Tang Kristensen skriver blandt andet om ham. " Det ser yderst tarveligt ud hos ham. Da vi sidst skiltes havde han helt ondt ved at sige farvel til mig. Jeg kunde tydeligt se, han gjærne vilde, jeg skulde have blevet hos ham noget længere, da det interesserede ham så overordentligt at få disse gamle ting skrevet op. En aften kom han i øsende regn op til mig i Lørslev skole og sad hele aftenen i de våde klæder og fortalte. Han var vant til hårdhed, og en smule regn gjorde ham ikke noget, sagde han." 

• "Monumentalt portræt af Anders Fogh Rasmussen".
  Træsnit, 244 X 183 centimeter. 
  
  Det er et træk i den danske folkesjæl at der ikke er noget der må være rigtigt stort. Når noget fylder meget skæres benene af og ties ihjel . Eksempler kan være Evald Tang Kristensens fortællere, Niels Hansen Jacobsen, Anton Laier, Rikke Luther, den romanske granit og Heinrich Tønnies fotografier. Man kan heller ikke se arbejder af arkitekten Jørgen Utzon, der kommer fra Aalborg, på noget nordjysk kunstmuseum. 
  
  Med dette værk vil jeg undersøge, om det er en mekanik der kan bruges omvendt.
  
  Hvis man skaber et meget stort og monumentalt portræt af Anders Fogh Rasmussen, forsvinder han måske. 

• "Og man brændte biblioteket i Alexandria"
  Træsnit, 366 x 183cm 
  
  Motivet i det store træsnit er en lille Kalkstensskulptur, et portræt af en kvinde. Den var 23 centimeter høj og er et af de værker der gik til, da Bagdad blev erobret. Den blev hugget ud af en kalksten for ca. 4400 år siden og registreringsnummeret var 
  " IM 27155 " på Bagdad Museum. 
  
  Træsnit er igennem tiderne brugt til løbesedler , plakater og efterlysninger. Dette træsnit er så vidt vides det største danske træsnit. 
  
  Jeg opfatter træsnit som en elementær form for massekommunikation. 

• "Romansk og Gotik" 
  To raderinger. 2003
  
  De første muslimer der kom til Amerika var slaver. De ejede intet og havde derfor ingen Koran. Derfor skrev de ned hvad de ku´ huske, og søgte dermed at rekonstruere den fælles hukommelse. 
  
  Er det en måde at tænke på vi i fremtiden kan få brug for. At der bliver brug for en form for billedlig opremsning.
  
  I en tid hvor det er almindeligt at nationale museer og biblioteker brændes af, er der logik i at huske, bruge, opsamle og fastholde. Som den lille dreng i Truffauts film " Fahrenheit 451" der lærer sin bog udenad. 
   

"Som forlæg for de tre træsnit med portrætter af Evald Tang Kristensens fortællere har jeg brugt Peter Olesens fotografier fra 1895.

Teksterne af Evald Tang Kristensen er citeret fra " Gamle kildevæld, portrætter af danske eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet " Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck.1981. 

Som forlæg for det store træsnit af stenhovedet fra Bagdad har jeg brugt billeder fra hjemmesiden http://www-oi.uchicago.edu/OI/IRAQ/categories.htm. Chicago Universitet. 

Tak til Ingolf Thuesen og Tim Skuldbøl, Carsten Niebuhr Instituttet, ved Københavns Universitet, for venlig hjælp ved fremskaffelsen af materiale om de mistede kunstværker fra Bagdad museum.

Udstillingen er støttet af billedkunstrådet".