|
Birte Haagen: Kristoffersen en grønlandsk billedhuggerfamilie. Forlaget Tinok 2005
I den sidste generation har det Grønlandske samfund gennemlevet et
national identitetsdannelse, der tilsvarer den identitetsdannelser
der foregik i Danmark, i første halvdel af attenhundredtallet .
I den tid fortalte en berygtet og fordrukken præst røverhistorier
for almuen på Himmelbjerget og ud af disse møder voksede en
bevægelse der formulerede en ny dansk nationalistisk selvopfattelse.
I Grønland oplevede man en tilsvarende proces i for tredive år siden
. Her hed det assivik møderne og disse møder skabte en ny bevidsthed
og et nyt fællesskab i den opvoksende Grønlandske ungdom
I 1845 kunne man se kunstnere som Lundbye , P.S Skovgaard og Frølich
formulere hvorledes de danske myter så ud i billedkunstnerisk form ,
og i Grønland har man så i de sidste par generationer ,på
tilsvarende vis set Grønlandske kunstnere formulere deres fortalte
myter i billedmæssig form .
Det er noget der sker i et sprogområde, hvor der ikke er noget ord
for kunst .Derimod kan man i det Grønlandske sprog finde et ord for
den tilstand en kunstner er i, før han skaber sit værk.
I bogen " Kristoffersen , En Grønlandsk billedhuggerfamilie " kan
man læse om en familie af Billedkunstnere fra Nuuk. I bogen
beskrives, hvorledes man fra generation til generation flytter sig
fra fanger og fisker samfundets naturalie økonomi og i den proces
udvikler udskæring af fedtstens figurer som en bi indtægt til jæger
samfundets begrænsede indtægter.
Kristoffer er første mandlige kunstner i dette dynasti og hans
figurer er skinbarlig oldtid. En figur som "Mand der svinger med
arm" fra 1952 er tydelig og klar. Ansigterne har maskens karakter og
kan minde om stenansigterne på Tømmerby Kirke og i de ansigter man
møder i Vikingetidskunsten .
Moderen .... Dorthe Kristoffersen er en mere anekdote fortællende
kunstner.
Man møder klammeri. En mand der bærer en anden mand på skulderen og
man møder skulpturgrupper med en række personer der i stor variants
bevæger sig i forhold til hinanden
Af Kristoffer og Dorthes børn er der meget opmærksomhed på Simon.
Han videreudvikler skulpturgruppen som tema og kommer på
Kunstakademiets billedhuggerskole ved Charlottenborg slot i
København. Her møder han Poul Holm Olsen der i en menneskealder
fungerer som lektor her. Holm Olsen er en vidende, veluddannet og
meget elsket lærer.
Holm Olsen ser og skaber muligheder for den unge grønlandske
kunstner. Men hvad kan det moderne samfund og århundreders opsamlede
Europæiske erfaringer om skulptur, så tilbyde denne intuitive
urkraft fra Grønland?
At følge historien om, hvorledes Simon Kristoffersen går op i format
og arbejder med monumentale skulpturer, er spændende læsning . Men
vigtigst i bogen er dog de mange fotografier af disse vidunderlige
kunstværker. Skulpturerne virker i deres mængde og man glædes over
hvor forskellige skulpturerne er og hvor forskellige denne række af
kunstnere er. Og man skal i den forbindelse ikke glemme Simons
søskende Sara, Kitura og Karl.
Det er en bog der åbner en hel verden. Og alligevel ikke .... For
mange danskere er Grønlandsk kunst allerede et kendt begreb. Men man
taler som oftest om Grønlandsk kunst som noget uspecificeret.
Det er ligesom Disneys tegnere der ikke havde et navn , Der gik for
eksempel mange år inden " Den gode tegner" (som han dengang blev
kaldt blandt Donaldister ) fik lov at hedde Carl Barks. Eller de
Byzantinske ikonmalere som man heller ikke kender navn på. Eller
danske kalkmalere som Isefjordsmesteren eller Elmelundemesteren som
vi heller ikke kender navnet på .
I denne bog møder man en hel familie af kunstnere og personligheder
der står tegnet som mennesker med eget navn. Og det er bestemt ikke
Danmarks dårligste kunstnere, man møder her .
Derfor er det værd at bemærke, at disse billedkunstnere med denne
bog rykker ud af folklore kunstens anonymitet. At de får navn og
respekt de som de betydningsfulde danske kunstnere de er.
Det lyser ud af denne bog, at de mennesker, der har skabt denne bog,
holder af disse ting , og det er meget ære værd, at dette storslåede
materiale nu er tilgængeligt.
Gorm Spaabæk 10 maj 2005
Trykt i Nordjyske Stiftstidende 1 juni
2005 |
|
