Udsmykning i KMD's bygning i Aalborg

Virksomheden KMD udsmykkede i 2007 sit nybyggede domicil ved havnefronten i Aalborg med specielt fremstillede værker af en række nordjyske kunstnere. Konceptet i udsmykningen af KMD-domicilet er regionalt eller lokalt. Hver af de elleve nye kommuner er repræsenterede via kunstnere i bygningen. Dette koncept har Gorm Spaabæk forholdt sig seriøst og videreudviklende til, idet hans elleve granitplader gentager dette koncept, ved at hver plade indeholder en modificeret og bearbejdet gengivelse af et kulturhistorisk værk fra en af kommunerne. Tidsmæssigt strækker disse elleve værker sig fra stenalderen til omkring 1920. Kommunerne er repræsenteret således:

Frederikshavn: Skib fra Sæby Kirke
Hjørring: Drage fra Bjergby Kirke
Læsø: Luftshulmaske fra Vesterø Kirke
Brønderslev-Dronninglund: Drage fra Øster Brønderslev
Jammerbugt: Ornament fra en gravsten ved Klim Kirke
Aalborg: Spidsgatter-sejlskib tegnet af Aage Utzon
Thisted: Vestervigs vartegn (et relief på en granitkvader i Vestervig Kirkes murværk)
Morsø: Hoved fra Outrup Kirke
Vesthimmerland: Ornament fra Ertebøllekulturen
Rebild: Dragtspænde, et løsfund fra Gl. Skørping Enge
Mariager Fjord: Helleristning af skibe fra Truehøjgaard.

Gorm Spaabæk valgte at skære sine motiver i granitplader med en vinkelsliber, og at anvende granitpladerne selv til en ophængning i en trappegang. Granitten er i sig selv næsten sort med glatpoleret overflade, hvilket giver en svag spejlingseffekt og lysrefleksion, og fordybningerne deri fremstår lysere. Udsmykningen harmonerer altså med gråskala-farveholdningen i opgangen, hvor kun dørfarver og træpaneler giver kontrast. Der er elleve plader med varierende mål fra 60 x 60 cm op til 120 x 120 cm. Nogle plader er kvadratiske, andre er rektangulære, og placeringen på væggene er forskellig, idet den fordelagtigste synsvinkel er udvalgt for hver enkel plade.
 

 

 
Aalborg kommune: Spidsgatter tegnet af Aage Utzon. 60 x 60 centimeter

Omkring første verdenskrig var Aage Utzon direktør på Aalborg værft. Han stod for bygning af store stålskibe, noget man kan se som udtryk for det industrisamfund, der dengang var frisk og nyt og skabte udvikling og dynamik.
Samtidig tegnede og byggede Aage Utzon skibe i træ. Små joller og Spidsgattede sejlere. Skibe der stadigt i dag, er omgærdet med en kultagtig respekt, i træskibs kredse.
Aage Utzon byggede også de modeller i træ der visualiserede sønnens ideer til et operahus på Sidney harbour. Modeller der udfolder håndværkersamfundets tankesæt, selvom disse træarbejder udførtes i en tid, hvor håndværkersamfundets tankesæt ikke mere var fundament i samfundet.
Aage Utzons spidsgatter har fået sin plads ved udgangen til tagterrassen, der har den bedste udsigt over Aalborg havn, som jeg har set. Og hvor ligner Sidney harbour dog havnen i Aalborg. Set og oplevet af en stor dreng, der var søn af værftets direktør.

 

Frederikshavns kommune: Skib fra korstol i Sæby kirke. 80 x 80 centimeter

I træet på de middelalderlige korstole i Sæby kirke, er der for tre, fire  hundrede år siden indridset 52 skibe. 

Måske har latinskolens drenge fået lov til at gøre som de ville, med disse, allerede på det tidspunkt, gamle og forældede korstole. Og ristningerne lyser af interesse, for tekniske detaljer, på de store skibe. Man kan tælle skibenes kanoner og aflæse hvorledes skibene er rigget. Højteknologi på den tid.
Mariagerfjord kommune: Skibe, helleristning, Truehøjgaard 120 x 120 centimeter

De to skibe der er ristet på den lille sten fra Truehøjgaard, er fra bronzealder, og er ca.3500 år gamle, og er dermed nogle af de ældste skibsbilleder, man kender i Danmark.
 
Brønderslev kommune: Løve, Øster Brønderslev 90 x 90 centimeter

Løven man finder ristet i en vinduesniche i Øster Brønderslev kirke, er i Ringeristil. En stil man møder i den sene vikingetid, i overgangen til middelalder. Som man for eksempel ser det på Jellingstenen og på en runesten man har fundet på kirkegården ved Sankt Pauls kirken i London.

 
Morsø kommune: Granithoved fra Outrup kirke

Fotografen Poul Pedersen har til generationer af danske billedkunstnere delt ud af både viden, og af sine mange fotografier af den romanske billedhuggerkunst. I foråret 1985 besøgte jeg ham så i Aarhus, og så og så.

I blandt hans tusindvis af dokumenterende fotografier af dansk romansk granit skulptur, husker jeg især et kunstværk, der var nyt for mig. Nemlig granithovedet fra Outrup kirke. En skulptur Poul Pedersen havde fotograferet, så dette hoved stod i lys op imod en meget sort baggrund, et mirakel!

Jeg kendte allerede stavkirkernes hoveder, hovederne fra Nidaros, de gyldne altre og Oseberg. Og jeg kendte til Jorns diskussion om den skandinaviske folkekunst, i kontrast til den udefrakommende sydeuropæiske kunst.

Men at møde denne tydelige og klare energi, som udtryk for en blandingskultur, i et dansk værk, som jeg ikke kendte, slog mig fuldkommen ud.. Og ja … jeg synes stadigt i dag at Outrup hovedet er et formidabelt kunstværk.

 		  
Hjørring kommune: Hoved, drage, Bjergby kirke 75 x 137,5 centimeter

Over våbenhusdøren på Bjergby kirke finder man en granit tympanon med en drage. En romansk stenskulptur der er 8-9 hundrede år gammel.
 
 
Jammerbugt kommune: Detalje, ornament, gravsten, Klim Kirke 120 x 75 centimeter

Arkæologen og religionshistorikeren Søren Nanche-Krogh har på mange måder ændret vor måde at se kunsthistorien på.

Han foretager gnidebilleder af granit skulpturer i Danske kirker. Ofte med overraskende og øjenåbnende resultater til følge.

Et eksempel er gnidebilledet af en gravsten ved Klim kirke. En romansk skulptur der ikke i sig selv, er så iøjnefaldende. Men når den krumme billedflade ved hjælp af et gnidebillede, foldes ud, åbner billedet sig, med tegn, dyr og livs træ.

 
Rebild Kommune: Detalje, maske fra dragtspænde fra Gammel Skørping 120 x 90 centimeter

I de sidste mange år af Asger Jorns liv, var hans projekt, ved sammenlignende analyse, at påvise fællestræk der definerede den Skandinaviske kunst som en selvstændig linie i den europæiske kunsthistorie. En linie der var i kontrast til den sydeuropæiske.

Forudsætningen for en sådan ny måde at tænke på, er at den relevante viden er tilgængelig, og Jorn påtog sig at finansiere indsamling og dokumentation af disse mange og spredte kunstværker. Titusindvis af fotografier blev de til.

Da det enorme materiale skulle opsamles og trykkes strandede projektet. Jorn ønskede at de samfundsfinansierede og etablerede historikere skulle være med og blåstemple projektet. Men de mente altså ikke, at det her, var seriøst nok.

Et af de vigtigste værktøj Jorn brugte i sin forskning og formidling var størrelse. I Norden har vi ikke en lang række monumentale bygninger i marmor, fyldt med billeder, som man ser det ved middelhavet.

I Skandinavien, byggede man i træ og disse huse, med de billeder der åbenbart var, er derfor gået til. Jorn mente så, at store dele af den tids billedverden, er overleveret i det lille format, på smykker og brugsgenstande.

Jorns enkle greb blev så, at formidle disse bittesmå kunstværker i store forstørrelser, og en fortrængt og glemt billedverden voksede dermed frem, og blev synlig.
 

Læsø kommune: Luftshulsmaske, Vesterø Kirke 60 x 60 centimeter 

I middelalderens danske kirker er der ofte malet masker omkring firkantede huller i de murede hvælvingsripper. Her er gækken løs og man møder en vrimmel af uventede og groteske billeder. Som denne figur, der for omkring fem hundrede år siden, blev malet på muren i Vesterø kirke på Læsø.

 

Thisted kommune: Maske, Vestervig jærtegn, Vestervig kirke 75 x 75 centimeter

Tilbage i begyndelsen af firserne cyklede jeg Danmark rundt og så kirkernes kalkmaleri og granitskulptur.

På et tidspunkt var det næsten for meget …Fyldt op til halsen af oplevelse, satte jeg mig, en steghed Julidag i 1981, på kirkegaardsgangens grus i Vestervig… Og tegnede Vestervigs vartegn. På det tidspunkt anede jeg ikke, at disse fire hoveder / masker, allerede var et begreb på egnen. Og heller ikke hvor meget den slags stenskulptur ville komme til at fylde i mit liv og at denne tegning blev den første af mange.

Og Vestervigs vartegn er stadig for mig, på trods af alle de mange andre skatte på denne egn, som for eksempel monumenterne i Hillerslev, Sjørring, Ræhr og Tømmerby, udtryk for Thy.

 

Vesthimmerland kommune: Ornament ridset i en benstump, fundet ved Lerkenfeldt å. 75 x 120 centimeter

Ordet Ertebølle kultur er et af de få dansksprogede fagord, der er vandret ind i det internationale sprogbrug.. Men der er ikke fundet billeder i Ertebølles køkkenmøddinger.

Det er stenalder, og man har fundet billeder fra Ertebølle kultur andre steder. Især er en række små ravfigurer, med bjørne og fugle som motiv uforglemmelige og ofte er disse små skulpturer indridset med ornament i overfladen.

Arkæologen Søren H. Andersen hjælper mig og skaffer et billede af et billede .. Et enkelt og sart ornament, fra Ertebølle kultur, indridset i en benstump, fundet ved Lerkenfeldt å.
.

 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.