Tale ved fernisering på udstilligen "På besøg" på Gymnasiet GU i Aasiaat

 



  Martin Schmidt holder tale ved ferniseringen den 21.april 2022


Velkommen mine damer og herrer, ærede publikum.

Som det første vil jeg takke vores sponsor, Nordens institut i Grønland (NAPA), der har gjort denne udstilling mulig med deres generøse støtte.

Der har også være meget praktisk hjælp og bistand fra skolen.

Lidt om den anvendte teknik:.Træsnit er en gammel håndværksteknik der går tilbage fra før 1400-tallet.

Den ældste form for massekommunikation er træsnit med Gutenbergs bibel som den skelsættende begivenhed.

Man skærer fordybninger i en træplade - herefter kaldet stokken - og smører farve på stokken.

Derefter placeres papiret på stok og man trykker papiret mod stok med en ske.

Skeens runde form presses imod papiret, og skeen skåner papiret, man kan trykke med vægt uden at flænse papiret.
 
Hvis nogen af jer har prøvet at lave kartoffeltryk eller linoleumstryk kender I teknikken - her er det bare store træplader i stedet for en kartoffel.

Gorm har valgt at bruge denne metode, fordi den er fundamental, frem for nyere medier, som f.eks. foto, video, computer og print.   Det var både billigere og mere effektivt, da han startede med træsnit.

Papir er funktionelt og giver også flere muligheder når det udstilles, det kan f.eks. transporteres lettere end værker i ramme.

Man kan lave og udstille store ting inden for ikke-eksisterende økonomiske rammer, når det er på papir.

Hovedtemaet for Gorms værker er fortrængninger, et tema som tænder hans nysgerrighed.

Om det som ikke er mainstream, ikke er tilgængeligt, som har været gemt væk / glemt.

Det kan f.eks. være en 2500 år gammel tatovering som er bevaret på begravede kroppe i permafrost i Sibirien.

Eller en tungerækkende figur, en munter tegning, som håndværkere tegnede på væg i Dronninglund Kirke i den sene middelalder.

Den er som mange af den slags tegninger senere malet over og først afdækket igen i nyere tid.

Gorms værker er mange års arbejde, de ældste af dem er mere end 20 år gamle.

De fleste af dem er lavet i et u-opvarmet udeatelier, da han boede i Dronninglund Storskov.

Det aflæser sig i farvens natur, den er tynd og gennemsigtig når der trykkes i varmt vejr og tyk og klumpet når der er trykt i frost.

Gorm har lært sit fag ved at male oliemalerier på lærred, men har stort set ikke malet malerier på lærred i 35 år.

Han har flyttet træsnit som medie i sin størrelse og senere i store projekter i monotypi.

I de mindre størrelser har han udviklet på metoden monotypi ved at lave tryk i mange farvevarianter.

Gentagelsen af det samme motiv blev en udfordring i sig selv og flere af disse motiver blev trykt i mere end 100 forskellige varianter.

Det er lange forløb, der har strakt sig over år, hvor tidsfaktoren har gjort at tingene er blevet lavet om og at der nogen gange er begyndt forfra.

Den kunstneriske proces er at undersøge og gennemarbejde et givent materiale, man flytter sig fra et sted til et andet.

Det er ligesom at gå på et gymnasium. Det er hårdt arbejde og man ændrer sig.

Med disse ord vil jeg erklære denne udstilling for åben.




Musikeren Søren Alaufesen spillede flere numre til ferniseringen

 

 


 

 
 

 

 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.