Blikket på Kunsten

 

Blikket på kunsten er arrangeret af Aalborg Kunstpavillon og viser værker af medlemmer af Det Kunstneriske Råd (DKR). DKR er en forening for nordjyske kunstnere og en del af Aalborg Kunstpavillon. Historisk set blev foreningen etableret som et modtræk til den oplevede uvilje mod at repræsentere regionens kunstnere på det daværende Nordjyllands Kunstmuseum. Aalborg Kunstpavillon har eksisteret som udstillingssted for bl.a. DKR-medlemmer på adressen Søndergade 20 i Aalborg gamle bydel fra 1981 – 2009. Aalborg Kunstpavillon har siden fungeret som en forening, og i dag sidder der to repræsentanter fra Aalborg kunstpavillon i Kunsthal Nords udstillingsudvalg. Det er på denne baggrund, at Aalborg Kunstpavillon har inviteret medlemmerne af DKR til at udstille i kunsthallen. Ud af de i alt 85 DKR-medlemmer er 43 kunstnere repræsenteret på udstillingen Blikket på kunsten.

Aalborg Kunstpavillon har inviteret medlemmerne af Det Kunstneriske Råd til at udstille værker i en anderledes udstilling med hele tre ferniseringer. I løbet af udstillingsperioden vil tre forskellige kuratorer foretage en nyophængning af værkerne ud fra hver deres kunstneriske afsæt. Den første udstilling er udvalgt af billedhuggeren Kurt Tegtmeier.

Gorm Spaabæk har to bidrag med på udstillingen dels illustrationer med blyant og akvarel til digtet "Anger" af Tove Ditlevsen samt koldnålsraderingen "Mand" fra 1984.

 

Fernisering den 26. marts 2010

 

Billedhugger Kurt Tegtmeier har valgt værkerne som er ophængt på den første af tre udstillinger. Her holder han åbningstalen.

 

 

 

 
 
 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.