Gorm Spaabæk deltager med det store træsnit med titlen
"Muybridges gående mand". Han skriver om værket:
"Fotografen Muybridge udførte, omkring 1880, serier af
fotografi. Her ses mennesker der går. Disse rækker af billeder
kan ses som forløbere for den moderne film. Mennesker og dyr i
bevægelse. En formulering af en ny viden.
Det er bemærkelsesværdigt, at det der opfattes som
naturvidenskabenlig nytænkning og grundforskning , i én
generation, bliver æstetik i den næste.
Jeg har nyfortolket Muybridges billedforløb i et træsnit med
mål på 183 x 549 centimeter."
|