Vrå Udstillingen 2009

Gorm Spaabæks bidrag til årets Vrå Udstilling omfatter to grupper af arbejder. Den første består af to træsnit og en arbejdstegning med udgangspunkt i Bjergesø alderdomshjem. Hvert af disse har størrelsen 183 x 306 cm.

Den anden gruppe består af fem monotopier med ( format 170x 76 cm ). De er fra forløbet "Hjemme hos Bertram" og de hænger i forbindelsesgangen mellem kunstbygningen og musiksalen, hvor de fire hænger over døren til salen og det sidste på den modsatte væg.

Se fotos af hele Vrå Udstillingen 2009

Bjergesø Alderdomshjem. To Træsnit og en arbejdstegning

Bjergesø ligger i Odsherred, ved Vallekilde, ned ad bakken ved den Hankehøj, som Lundbye malede. Bygningskomplekset opførtes med både fattiggård og avlsbygninger i 1868, og blev udbygget i 1920´erne, hvorrefter det blev brugt som alderdomshjem.

I tresserne stod anlægget intakt. Avlsbygninger og jord var forpagtet væk. Mine forældre var alderdomshjemmets bestyrerpar, og Bjergesø alderdomshjem, er det tætteste jeg har på et barndomshjem. Boede her fra 1959 til sommeren 1967, hvor vi flyttede til Skagen. Mit forlæg er et luftfoto der er taget før 1959.

I min verden er fattiggård et indholdsmættet begreb. Kunstakademiets kollegium i Sørup fungerede på samme måde, i en nedlagt fattiggård. Et refugium der i min studie tid betød meget for mig.

Et andet eksempel er de monumentale portrætter af Evald Tang Kristensens fortællere ( tre træsnit jeg skar i 2001 ) Det er Portrætter af nogle af 1890'ernes Danmarks fattigste mennesker. Mange af Evald Tang Kristensens fortællere var fattiglemmer. Deres skatte, disse titusindvis af fortællinger, remser og sange er overleveret af nogle af den tids fattigste mennesker. Ofte analfabeter. Istedet blev der fortalt.

I min barndoms Bjergesø alderdomshjem var mine legekammerater over halvfjerds. En havde boet i en jordhytte på lammefjorden mens inddæmningen endnu var ny. Da man stadigt i hårdt vejr, var usikker på, om dæmningen holdt.

Mine venners barndom var anderledes end min. I deres barndom havde det været norm, at blive solgt, som syv årig, til de store gårdmænd. Her fik man kost, logi og tøj, mod at passe hønsene. Jeg har kendt den slags mennesker. Længere er det ikke siden, at børnearbejde var en forudsætning for overlevelse.

Gorm Spaabæk den 2. august 2009

Gorm Spaabæks tekst til motivgruppen ”Hjemme hos Bertram”

Selvom Helge Bertram er overset, ser jeg ham, som en af forrige århundredes mest markante Nordjyske billedkunstnere.

En af den slags kunstnere, der fylder meget i den kunstneriske diskussion, og en af de kunstnere der har stor betydning, som den væg man spiller bold op ad.

Som født og opvokset i Aalborg, var havnen, og vandet et udgangspunkt i Bertrams selvopfattelse. Og den rå fabrik og industri byens tankesæt brugte han videre, ind i kunstens verden, i Holstebro, i de store banebrydende udsmykninger.

Helge Bertrams store ( 170x 76 centimeter ) Maleri ” Kain ” er et ungdomsarbejde, fra 1940, og modellen til dette billede er en meget ung Bjørn Wiinblad.

Det er en ældgammel disciplin i det billedkunstneriske fag at gendigte, omskrive, eller gå i dialog med et fortidigt værk. Noget Helge Bertram også praktiserede i sin værkserie ”Spillets regler”

Fra foråret 2008 har jeg været ”Hjemme hos Bertram”. Skåret træsnit og trykt med udgangspunkt i Bertrams maleri. Motivet er en ung kvinde der står på samme måde som Bertrams ”Kain.” På Vrå Udstillingen 2008 viste jeg et par tryk i en farve, mens jeg til dette års Vrå Udstilling har videreudviklet motivet gennem brug af flerfarvet monotopitryk.

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.