Bogforsider på svigermor

Emnet for Sommerens udstilling på Dronninglunds Galleri Svigermor, er bøger og kunstnere der arbejder med bøgernes omslag som medie.

Derudover indgår en række billeder på væggen, af nogle af de kunstnere, der deltager med bogforsider på udstillingen.

Denne installation kan ses som et forsøg der arbejder ud fra de erfaringer man for eksempel kan møde hos kunstnere som Ilja Kapakov, Rheinsberg og Beuys. Det er kunstnere der hver for sig arbejder med indsamling og kategorisering som billedkunstnerisk værktøj. - Og kunstnere der i eksperimenterende aktivitet, ofte har diskuteret hvad en udstilling er.

Samlingen som begreb er et vigtigt element i den diskuterende samtidskunst, og samlingen er en ældgammel forudsætning for både videnskabelig forskning og billedkunstnerisk praksis . Allerede Rembrandt og Rubens havde omfattende samlinger som de selv opfattede som en vigtig forudsætning for deres aktivitet.

Willumsens samling af gammelkunst er et andet eksempel og Jorns samling der blev til et helt museum i Silkeborg.

Det er samlinger der opstår ud af nødvendighed.Også på Willumsens og Jorns tid måtte kunstnerne selv etablere samlinger for at få et kvalificeret grundlag udenfor det begrænsede synsfelt museerne opererer i.

Det er en af grundene til, at jeg har indsamlet bøger. At det meget er blevet bøger skyldes at bogen som medie i de sidste halvanden hundrede år har været et vigtig redskab for billedkunstnerisk nyudvikling. Man kan ud af bøgernes forsider læse de skift i dagsordener der sker og stadigt sker. Billedkunstnerne har set muligheder, som de selvfølgelig har brugt.

Desuden har bøger, i det spænd af tid, hvor samlingen er etableret, været forholdsvis billige. Vi lever i en tid hvor de kulturelle ressourcer anvendes i andre områder af det kulturelle spektrum. Derfor har der været adgang til bøger, på et højt kvalitetsniveau , til meget små penge.


Hvad består samlingen så af ?

En grundstamme i samlingen er bøger fra slutningen af attenhundredtallet med præg og guldtryk. Det er kunstværker der er udtryk for en tid, hvor håndværk satte dagsorden i samfundet og hvor det kvalificerede billedkunstnerisk værk derfor ofte blev brugt i samfundet.

Selvom disse bøger, set med vor tids øjne, må have været umådeligt dyre at producere, er de udkommet i nogle oplag der i vore dages optik nærmest er uforståelige. Syvende, ottende, tiende oplæg er ikke ualmindeligt. - Og man kan se disse bøger som udtryk for en meget læsende tid. En tid hvor der ikke var film, fjernsyn, radio og whist på nettet .

Kunstnere der skabte den tids bogbind, er som oftest anonyme. I samlingens næsten hundrede bøger fra denne periode optræder der dog bind af kunstnere som Hans Tegner, Hans Nikolaj Hansen, Joakim Skovgaard , Carl Larsson og eksempler på bøger med indbindingspapir af Thorvald Bindesbøll.

Klingens og tyvernes kunstnere er på banen med Axel Salto, Mogens Lorenzen, Rude og Poul Henningsen

Mellemkrigstiden kaldes også dansk plakats guldalder, og det er en rig tid for bogkunst. Man møder på bøgerne de samme kunstnere, som brillerer i avisernes søndagsmagasiner og gadens plakater. Som eksempler kan nævnes Adolf Hallmann, Axel Nygaard, Arne Ungermann, Aage Sikker Hansen og Ib Spang Olsen. Kunstnere der på hver deres måde eksperimenterer med de grafiske teknikker og udvikler metoder der ofte gør bogforsiderne til originale selvstændige grafiske kunstværker.

At arbejde på den måde, eksperimenterende med det grafiske fags store industrimaskiner, var noget disse kunstnere havde lært i forbindelse med arbejdet på de store avisers magasiner, som for eksempel det legendariske Politikens Magasin.

Man så de masseproducerede kunstværker som en social form for kunst. At arbejde i den slags medier ( børnebøger er et andet eksempel) var et politisk signal. Man følte at man var med til at skabe en ny tid og man ville formulere en kunst der ikke var eksklusiv, mondænt og belastet, som maleriet, set i en række af disse kunstneres optik, havde udviklet sig til at blive.

Derfor er der logik i, at man i efterkrigsårene kan se kunstnere fra kredsen omkring Aksel Jørgensen og Kunstakademiets Grafiske Skole arbejde med bogforsiden som medie. På udstillingen kan man bl.a. møde eksempler af Aksel Jørgensen, Mogens Zieler, Frede Christoffersen, Henry Heerup, Jane Muus, Palle Nielsen, Søren Hjorth Nielsen, Marcel Rasmussen, Dan Sterup Hansen, Sigurd Vasegaard, Poul Christensen og Rasmus Nellemann.

En kreds af kunstnere man også kan finde på en række forsider af tidsskriftet Hvedekorn. Et tidsskrift hvor man i årtier kunne se kvalificerede billedkunstnere udfolde sig med forfinede originale grafiske arbejder på tidsskriftets forsider.

Endelig kan man på udstillingen se eksempler på, hvorledes hvor egen tids kunstnere arbejder med bøger. Fra Harald Leth, Egill Jacobsen, Jørgen Rømer, Svend Dalsgaard og Wilhelm Freddie til Jens Jørgen Thorsen, Jesper Fabricius fra Pistprotta, Finn Thybo Andersen, Uwe Max Jensen, Birgit Johnson og Hanne Nielsen, Astrid Winsløw Hammer og Erik Steffensens Pixi Bogs serie.

På væggen kan man se udvalgte eksempler på tryk, tegninger og en jule platte af en række af de kunstnere der optræder i samlingen af bøger. Her kan ses arbejder af Aage Sikker Hansen, Arne Ungermann, Kai Christensen, Søren Hjorth Nielsen, Palle Nielsen og en juleplatte af Henry Heerup


 

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.