Anmeldelse af "500 års Verdenskunst"
I en ny bog har direktøren for Herning Kunstmuseum Holger Reenberg,
og Berlinske Tidendes kunstanmelder Torben Weirup inviteret en række
skribenter til at skrive om et kunstværk de hver for sig er optaget
af.
Artiklerne behandler 38 værker og indledes med Øystens Hjorts meget
fine omtale af Mantegnas pieta der er et af de vigtigste kunstværker
der overhovedet befinder sig i Danmark. Et lille billede der kan
være en sanselig og uforglemmelig oplevelse og et værk der til
dagligt hænger på Statens museum for kunst i København.
Bogen afsluttes med Cronhammers " Elia " ( i Herning) og med Peter
Land der i sine videoinstallationer dyrker Fiaskoens æstetik og
viser en mand der uafladeligt falder ned !
Noget af det mest interessante ved bogen er dog det udvalg der er
foretaget. Hvor er Monet og hvor er Van Gogh, og hvorfor har man
udvalgt Hammershøjs fem portrætter istedet for Krøyers modemaleri af
damer på stranden?
Man kan se derfor se dette udvalg som udtryk for en ny tid, at det
er andre præmisser der sætter dagsordenen idag . Det er ikke mere
tilstrækkeligt, at kunstneren som en anden håndværker, med sine
hænder udfører et billede til pynt og dekoration. Som det formuleres
i artiklen om Magritte, ved hjælp af et citat af Koncept kunstneren
William Anastasi, er det ideen der er afgørende for ethvert
kunstværk.
Mange af artiklerne er meget velskrevne. Weirups artikel om Tizians
malerie Jomfru Marias Himmelfart i Santa Maria Gloriosa dei Frari
kirken i Venedig er for eksempel en næsten forelsket beskrivelse af
billedet og Venedig. Eller for den sags skyld Kristine Kerns artikel
om Walter De Marias " Lighnings Fields."
Men bogens vigtigste kvalitet er, at den sætter de sidste
generationer billedkunstneriske eksperiment i focus og sætter
samtidskunsten ind i kunsthistoriens lange række af kunst.
Eksempelvis får Louise Bourgois sin gode velfortjente plads. I bogen
kan man se en række fine foto fra hendes " celler ". Det ord hun
bruger om sine sansede og udtryksfulde installationer. Som Kim Levin
formulerer det i sin artikel om Louise Bourgois, er det værker der
rammer lige i mellemgulvet og hun er efter min opfattelse et godt
bud på, at være den vigtigste billedkunstner, der stadigt lever
idag.
Det er også godt at læse om den unge video og installationskunstner
Sam Tayler Wood . En kunstner der, ligesom Bourgois, kæmper for at
omformulere og nyformulere billedkunstens i forhold til den
virkelighed man møder hos det nye kønsrollemønsters kvinder. Man
beklager i forordet at der ikke er flere kvinder med i bogen, men
ovennævnte to kvinder holder til gengæld fanen højt.
Bogen er fyldt med topklasse reproduktioner, af mange og gode
kunstværker. En god bog der er fyldt med oplevelser .
Gorm Spaabæk, august 2004
"500 års Verdenskunst", Redigeret af
Holger Reenberg og Torben Weirup, Forlaget Gyldendal 2004 |
Sam Taylor - Wood: "Fuck, Suck, Spank,
Wank" 1993
|