Gorm Spaabæk - "En
udstilling"
6. - 26. september 2003
Gorm Spaabæk anser træsnit for
at være en elementær form for
massekommunikation. Den skabte i
renæssancen nye måder at
kommunikere på og derfor ny
viden og samfundsændringer.
Træsnit er som at se vor tid i
et troldspejl.
Videre skriver Gorm Spaabæk: "Vi
lever i en tid, hvor man kan
høre fra folketingets talerstol,
at der ikke foregår en kamp
mellem to civilisationer, fordi
der eksisterer kun én
civilisation (underforstået,
vores egen). Vi lever i en tid,
hvor man brænder biblioteker af.
Nogen mener, at vi er nok i os
selv. At fastholde respekt for
mangfoldighed er ikke noget, der
kommer af sig selv. Moralskredet
skete i Sreprenica, der er vor
tids Guernica. Selv var jeg i
Disneyland, Paris den dag.
Her er lidt historie og
fortælling bag nogle af Gorm
Spaabæks værker på udstilling i
Aalborg Kunstpavillon, september
2003
-
"I´m a good man "
eller
"Blinde passagerer der råber
fortvivlet efter
bortsejlende dansk Coaster"
.
Tegning , 3,0 X 2,1meter.
Forlæg for denne Tegning er
maleriet " Medusas flåde "
af den franske maler Teodore
Gericault.
Når et dansk skib bringer
blinde passagerer til
Europæisk havn er det
forbundet med store
udgifter. Derfor kan man
opleve besynderlige ting. I
et tilfælde bagbandt man en
blind passager og tævede ham
til blods. Det eneste den
blinde passager sagde når
han blev tiltalt var " I´m a
good man " , " I´m a good
man." Og til sidst smed man
den gode mand overbord 41
kilometer fra land i
hajfyldt farvand.
På Afrikas vestkyst
fortæller man andre
historier om blinde
passagerer som heller ingen
har set, eller hørt fra,
siden de sneg sig ombord på
danske skibe.
En af de implicerede danske
søfolk var fra Frederikshavn
og tegningen er til en
udstilling på Frederikshavns
kunstmuseum i Januar 2000.
Ingen blev for øvrigt dømt
for mord. Der var jo ikke
noget lig.
-
"Egen, aften, December"
Koldnålsradering 1oo X 130
centimeter.
De store koldnålsraderinger
er noget jeg arbejdede med i
begyndelsen af halvfemserne.
Koldnål er den simpleste
form for radering og temaet
i disse tryk er natten. Når
træer står som silhuet og
verden bliver klar og
tydelig.
-
"Slagtet kalv, maleri"
November 1996. 119 x 186
centimeter.
I 1996 blev jeg inviteret
som gæst på April
udstillingen og malede det
store maleri hertil.
Jeg husker tydeligt da jeg
som ganske ung besøgte
Paris, og stod foran
Rembrandts slagtede okse på
Louvre. Siden har jeg vidst
at jeg en dag ville male en
okse.
-
"Heroiske portrætter af 5
af Evald Tang Kristensens
fortællere"
I slutningen af 1800-tallet
indsamlede Evald Tang
Kristensen sagn, sange og
fortællinger. I store dele
af Jylland kan man ikke
bevæge sig fra by til by
uden at komme forbi en gård,
en kirke eller en mose
hvortil der er tilknyttet
sagn.
Indsamlingen af disse
titusindvis af tekster skete
på en tid hvor man i bedre
stillede kredse læste Zola,
I. P. Jacobsen og
diskuterede " et dukkehjem.
" Det gjorde man fordi der
var en stærk
internationalisering hvor
man læste de samme bøger og
så de samme teaterstykker i
Berlin , Paris og
København.
Den slags kultur kendte Tang
Kristensen fortællere ikke,
når man ikke kan læse kan
man synge, digte og fortælle
i stedet . Det er praktisk
og funktionelt. Ensformigt
håndarbejde får en bedre
rytme til fortælling eller
sang.
Det er bemærkelsesværdigt at
Evald Tang Kristensens
fortællere tilhørte
samfundets udkant, at det
var sultegrænsens
analfabeter der bar og
overleverede disse skatte.
I dag læser man ligeledes de
samme bøger og ser de samme
film. Skatte af kulturel
mangfoldighed forsvinder.
Udkantskultur bliver endnu
mere udkantskultur og i hele
den såkaldte civiliserede
verden ser vi de samme
brændende tårne i fjernsynet
hver dag.
-
"Monumentalt portræt af
Lovise Sørensdatter og
hendes mand Jens Kristian
Kristiansen Mosen"
Træsnit ( 122 X 244 )
centimeter.
Lovise Sørensdatter er født
i Hømbro ved Ørsø. De bor 17
år i Dronninglund, hvor hun
dengang var Jordmoder.
Senere bor de i Øster
Brønderslev. Jordmoder er et
af de få erhverv man dengang
ku` ha` som kvinde.
Lovise Sørensdatter er
selverhvervende kvinde. På
vej ind i den nye tid lader
hun sig fotografere uden
tørklæde. De to andre
kvinder skjuler derimod
blufærdigt deres hår bag
tørklæder.
-
"Monumentalt portræt af
Jensine Hansen, Sømosehus,
Madum sø, er født i Astrup
sogn".
Træsnit ( 183 X 122 )
centimeter.
Evald Tang Kristensen
skriver bl.a. om hende. : "
Hun har hele sin tid været i
huset ved Madum sø undtagen
det halvtredje år hun har
været på Store Arden
fattiggård og det halve år i
Astrup fattighus samt endnu
et halvt år på Korsør
tvangsarbejdsanstalt. Alle
hendes 8 børn er uægte og
hun har en underlig
vraltende gang fordi hendes
tæer er frosne af hende. Hun
er meget god til at fortælle
og i det hele interessant at
høre på."
-
"Monumentalt portræt af
Else Mikkelsdatter,
Grindsted og Jens Peter
Petersen, Ilbjerge"
Træsnit, 122 x 244
centimeter.
Else Mikkelsdatter der er
født i Møgelmose, Hammer
sogn. Ugift. Huskone. I 22
år har hun gået omkring og
syet for folk. Hun har boet
i Vodskov by i 16½ år og i
de sidste 15 år i Grindsted
skriver Evald Tang
Kristensen.
Jens Peter Petersen er født
1 maj 1836 på Borup mark,
Taars sogn. Oplært som rokke
drejer i Hjørring. Som
enkemand boede han alene i
sit hus i Ilbjerge. Evald
Tang Kristensen skriver
blandt andet om ham. " Det
ser yderst tarveligt ud hos
ham. Da vi sidst skiltes
havde han helt ondt ved at
sige farvel til mig. Jeg
kunde tydeligt se, han
gjærne vilde, jeg skulde
have blevet hos ham noget
længere, da det
interesserede ham så
overordentligt at få disse
gamle ting skrevet op. En
aften kom han i øsende regn
op til mig i Lørslev skole
og sad hele aftenen i de
våde klæder og fortalte. Han
var vant til hårdhed, og en
smule regn gjorde ham ikke
noget, sagde han."
-
"Monumentalt portræt af
Anders Fogh Rasmussen".
Træsnit, 244 X 183
centimeter.
Det er et træk i den danske
folkesjæl at der ikke er
noget der må være rigtigt
stort. Når noget fylder
meget skæres benene af og
ties ihjel . Eksempler kan
være Evald Tang Kristensens
fortællere, Niels Hansen
Jacobsen, Anton Laier, Rikke
Luther, den romanske granit
og Heinrich Tønnies
fotografier. Man kan heller
ikke se arbejder af
arkitekten Jørgen Utzon, der
kommer fra Aalborg, på noget
nordjysk kunstmuseum.
Med dette værk vil jeg
undersøge, om det er en
mekanik der kan bruges
omvendt.
Hvis man skaber et meget
stort og monumentalt portræt
af Anders Fogh Rasmussen,
forsvinder han måske.
-
"Og man brændte
biblioteket i Alexandria"
Træsnit, 366 x 183cm
Motivet i det store træsnit
er en lille
Kalkstensskulptur, et
portræt af en kvinde. Den
var 23 centimeter høj og er
et af de værker der gik til,
da Bagdad blev erobret. Den
blev hugget ud af en
kalksten for ca. 4400 år
siden og
registreringsnummeret var
" IM 27155 " på Bagdad
Museum.
Træsnit er igennem tiderne
brugt til løbesedler ,
plakater og efterlysninger.
Dette træsnit er så vidt
vides det største danske
træsnit.
Jeg opfatter træsnit som en
elementær form for
massekommunikation.
-
"Romansk og Gotik"
To raderinger. 2003
De første muslimer der kom
til Amerika var slaver. De
ejede intet og havde derfor
ingen Koran. Derfor skrev de
ned hvad de ku´ huske, og
søgte dermed at rekonstruere
den fælles hukommelse.
Er det en måde at tænke på
vi i fremtiden kan få brug
for. At der bliver brug for
en form for billedlig
opremsning.
I en tid hvor det er
almindeligt at nationale
museer og biblioteker
brændes af, er der logik i
at huske, bruge, opsamle og
fastholde. Som den lille
dreng i Truffauts film "
Fahrenheit 451" der lærer
sin bog udenad.
"Som forlæg for de tre træsnit
med portrætter af Evald Tang
Kristensens fortællere har jeg
brugt Peter Olesens fotografier
fra 1895.
Teksterne af Evald Tang
Kristensen er citeret fra "
Gamle kildevæld, portrætter af
danske eventyrfortællere og
visesangere fra århundredskiftet
" Nyt Nordisk Forlag, Arnold
Busck.1981.
Som forlæg for det store træsnit
af stenhovedet fra Bagdad har
jeg brugt billeder fra
hjemmesiden
http://www-oi.uchicago.edu/OI/IRAQ/categories.htm.
Chicago Universitet.
Tak til Ingolf Thuesen og Tim
Skuldbøl, Carsten Niebuhr
Instituttet, ved Københavns
Universitet, for venlig hjælp
ved fremskaffelsen af materiale
om de mistede kunstværker fra
Bagdad museum.
Udstillingen er støttet af
billedkunstrådet".
Herunder ses fotos fra
udstillingen. |
|