Visuel retorik. Drakabygget plakater 1960 - 2004. Af Jørgen Nash og Lis Zwick m. fl. Forlaget Tiderne skifter. 2004
En ny bog om Drakabygget folder sig ud i ly af en bog om
kollektivets plakater. Bogen skildrer hvorledes denne gruppe af
kunstnere og deres familier i begyndelsen af tresserne flyttede på
landet langt ude i de svenske skove. Her eksperimenterede man i
praksis med at finde andre måder at leve på og diskutere livets
store spørgsmål, godernes fordeling og kunsten og økologiens krise
”Uenighed er vor styrke”, er et af de fyndord der hænger ved når man
læser bogen og man kan i bogen se en række eksempler på
arbejdsfælles-skabets plakater og her følge kollektivets udvikling
igennem disse mange år .
Bogen starter med en god artikel af den svenske kunsthistoriker
Håkan Larsson der skriver om plakat som kommunikations middel. I
samme artikel nævner Larsson at kunstnerne i Drakabygget
sammenligner sig med gøgleren.
Som det står i artiklen,” Gøgleren opfatter ikke på nogen måde
myndigheder og institutionerne som selvindlysende. Der må permanent
sættes spørgsmålstegn ved deres rolle og indflydelse i samfundet.
Drakabyggerne har gennem hele deres historie iklædt sig narre hatten
på forskellige måder. Som den klassiske gøgler har Drakabyggerne set
det som sin opgave at være en torn i øjet på magthaverne ”
Eller som det står et andet sted i samme artikel, ”Det kræver
galskab at bevare sin fornuft.”
Plakaterne taler for sig selv, De er slagkraftige og i mange
tilfælde effektive som kommunikationsværktøj.
Dronninglund 13 maj 2004 |
|