Birte Haagen: Kristoffersen en grønlandsk billedhuggerfamilie. Forlaget Tinok 2005

I den sidste generation har det Grønlandske samfund gennemlevet et national identitetsdannelse, der tilsvarer den identitetsdannelser der foregik i Danmark, i første halvdel af attenhundredtallet .

I den tid fortalte en berygtet og fordrukken præst røverhistorier for almuen på Himmelbjerget og ud af disse møder voksede en bevægelse der formulerede en ny dansk nationalistisk selvopfattelse. I Grønland oplevede man en tilsvarende proces i for tredive år siden . Her hed det assivik møderne og disse møder skabte en ny bevidsthed og et nyt fællesskab i den opvoksende Grønlandske ungdom

I 1845 kunne man se kunstnere som Lundbye , P.S Skovgaard og Frølich formulere hvorledes de danske myter så ud i billedkunstnerisk form , og i Grønland har man så i de sidste par generationer ,på tilsvarende vis set Grønlandske kunstnere formulere deres fortalte myter i billedmæssig form .

Det er noget der sker i et sprogområde, hvor der ikke er noget ord for kunst .Derimod kan man i det Grønlandske sprog finde et ord for den tilstand en kunstner er i, før han skaber sit værk.

I bogen " Kristoffersen , En Grønlandsk billedhuggerfamilie " kan man læse om en familie af Billedkunstnere fra Nuuk. I bogen beskrives, hvorledes man fra generation til generation flytter sig fra fanger og fisker samfundets naturalie økonomi og i den proces udvikler udskæring af fedtstens figurer som en bi indtægt til jæger samfundets begrænsede indtægter.

Kristoffer er første mandlige kunstner i dette dynasti og hans figurer er skinbarlig oldtid. En figur som "Mand der svinger med arm" fra 1952 er tydelig og klar. Ansigterne har maskens karakter og kan minde om stenansigterne på Tømmerby Kirke og i de ansigter man møder i Vikingetidskunsten .

Moderen .... Dorthe Kristoffersen er en mere anekdote fortællende kunstner.
Man møder klammeri. En mand der bærer en anden mand på skulderen og man møder skulpturgrupper med en række personer der i stor variants bevæger sig i forhold til hinanden

Af Kristoffer og Dorthes børn er der meget opmærksomhed på Simon. Han videreudvikler skulpturgruppen som tema og kommer på Kunstakademiets billedhuggerskole ved Charlottenborg slot i København. Her møder han Poul Holm Olsen der i en menneskealder fungerer som lektor her. Holm Olsen er en vidende, veluddannet og meget elsket lærer.

Holm Olsen ser og skaber muligheder for den unge grønlandske kunstner. Men hvad kan det moderne samfund og århundreders opsamlede Europæiske erfaringer om skulptur, så tilbyde denne intuitive urkraft fra Grønland?

At følge historien om, hvorledes Simon Kristoffersen går op i format og arbejder med monumentale skulpturer, er spændende læsning . Men vigtigst i bogen er dog de mange fotografier af disse vidunderlige kunstværker. Skulpturerne virker i deres mængde og man glædes over hvor forskellige skulpturerne er og hvor forskellige denne række af kunstnere er. Og man skal i den forbindelse ikke glemme Simons søskende Sara, Kitura og Karl.

Det er en bog der åbner en hel verden. Og alligevel ikke .... For mange danskere er Grønlandsk kunst allerede et kendt begreb. Men man taler som oftest om Grønlandsk kunst som noget uspecificeret.

Det er ligesom Disneys tegnere der ikke havde et navn , Der gik for eksempel mange år inden " Den gode tegner" (som han dengang blev kaldt blandt Donaldister ) fik lov at hedde Carl Barks. Eller de Byzantinske ikonmalere som man heller ikke kender navn på. Eller danske kalkmalere som Isefjordsmesteren eller Elmelundemesteren som vi heller ikke kender navnet på .

I denne bog møder man en hel familie af kunstnere og personligheder der står tegnet som mennesker med eget navn. Og det er bestemt ikke Danmarks dårligste kunstnere, man møder her .

Derfor er det værd at bemærke, at disse billedkunstnere med denne bog rykker ud af folklore kunstens anonymitet. At de får navn og respekt de som de betydningsfulde danske kunstnere de er.

Det lyser ud af denne bog, at de mennesker, der har skabt denne bog, holder af disse ting , og det er meget ære værd, at dette storslåede materiale nu er tilgængeligt.

Gorm Spaabæk 10 maj 2005

Trykt i Nordjyske Stiftstidende 1 juni 2005

   

© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.