Udsmykning til Gymnasiet i Aasiaat (kaldet GUX) i Grønland

 









"Knud Rasmussen, Arnarulunnguaq og Miteq i New York", tegning med blyant. Størrelse 231 x  165 cm.

Gorm Spaabæk har skabt en udsmykning til Gymnasiet i Aasiaat (kaldet GUX) i Grønland. Gorm arbejde i vinteren 2019 på gymnasiet som kunstlærer og lavede den store tegning i april og maj måned. Tegningen er siden sat i ramme og hænger nu i receptionen på gymnasiet.

Værket har titlen "Knud Rasmussen, Arnarulunnguaq og Miteq i New York" og motivet er fra et foto af Knud Rasmussen med de to inuitter  Arnarulunnguaq og Miteq i New York i 1924 efter at have gennemført den 5. Thuleekspedition.

Den 5. Thule-ekspedition, der foregik i årene 1921-24, blev den mest berømte og betydeligeste af dem alle. Her realiserede Knud Rasmussen sin storslåede plan om at udforske og dokumentere inuitstammer på strækningen fra Grønland over Canada helt til Stillehavet. Deltagerne var bl.a. Peter Freuchen, etnografen Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen og en gruppe polareskimoer, hvis praktiske viden og arbejde var en vigtig forudsætning for rejsens gennemførelse. Seks danskere og fem grønlændere deltog i de første år, hvor ekspeditionen havde fast base på 'Danskeøen' i Hudsonbugten i en lille hytte kaldet ’Blæsebælgen’.

Knud Rasmussen og de to grønlændere Arnarulunnguaq og Miteq rejste alene videre mod Sibirien. Undervejs fik de følgeskab af fotograf Leo Hansen. På den tre år lange rejse blev en strækning på 18.000 km tilbagelagt med hundeslæde. Undervejs indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn samt omkring 20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets fornemme samling indenfor denne emnekreds. Ekspeditionen påviste, at der blandt den oprindelige inuit-befolkning tværs over Arktis findes en fælles kultur, fælles traditioner og et fælles verdensbillede.

Se fotos fra indvielsen

Læs mere om Arnarulunnguaq, som er den første kvinde, der gennemførte den lange slæderejse fra Grønland til Stillehavet.

Arnarulunnguaqs Biografi








 






Her følger fotos fra processen med at lave den store tegning. 
 

  


 
 
 
 


 

 
 


 
 

 

 

 

 

 

 
 

 
 

 

 













 

 

 
 


 

 
 
 


 
 


 
       
 


 

 
       
     
     
     
 
 














© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.