Løve fra Skrøbelev kirke
Gorm Spaabæk har i en årrække arbejdet med granitudsmykninger fra
danske kirker. Dette tema er stadigt aktuelt og det seneste bidrag
er tegninger og stenbillede af en løve fra Skrøbelev kirke på
Langeland. Denne kirke er indviet til Skt. Nikolaus og de ældste
dele menes at være fra slutningen af 1000-tallet, men er siden i
sengotisk tid blevet ombygget. Fra romansk tid er der på kirkens
sydvæg bevaret en række granitskulpturer, bl.a. et vikingeskib og en
løve. Herunder er fotos fra processen med at lave et stenbillede af
granitløven.
|