Portræt af min far

Portræt af min far

Et projekt

Gunnar Christensen: "Flugt", maleri

Min far døde i maj 2009. Som jeg ser ham, var han både fundamentalist og kunstner
( Debut på Charlottenborgs forårsudstilling i 1972 ) ..

I fars dødsbo er 6-800 malerier … Regner man keramik, tegninger og grafik med, noget mere. Mængder der samlet set kan ses, som et portræt af min far.

Et materiale, der er skævt, i forhold til en æstetisk dagsorden.

Man møder her de gamle bondesamfunds grove utilpassede stoflighed og Indre Missions mørke, livsangst og sammenbidte energi. Et værk der langt ad vejen, udtrykker en virkelighed og synspunkter, jeg er kritisk overfor og ikke deler.

Men det gør ikke materialet, mindre interessant. Netop fordi man her møder en historie, på tværs, ikke ofte fortalt…En eksotisk verden, en elementær tone, groet i Danmark, og en del af det fundament det moderne danske samfund bygger på .

Set på baggrund af, at de tre store folkebevægelser, Grundtvigianisme, Arbejder bevægelse og Indre Mission ofte beskrives som de faktorer der tilsammen skaber grundlag for det samfund, vi kender i dag.

Her er det bemærkelsesværdigt, at de to førstnævnte er veldokumenteret, formidlet og synlig i kunsthistorien. Grundtvigianismens tankesæt og kunst syn er blandt meget andet formidlet og tilgængeligt på Skovgaard museet i Viborg. Arbejdernes kunstforenings kunstsamling på Arbejdermuseet i København gør arbejder bevægelsens tankesæt tilgængeligt. Tilsvarende ses ikke for Indre Mission.

En grund kan ses i det ældgamle billedforbud. At billedet i Indre missions tankesæt trak opmærksomhed væk fra ordet. At Missionen selv så et problem i olie maleri på lærred. At de ”fine” kunstarter sås som unødvendige og udtryk for en ødsel adfærd. I kontrast til nøjsomhed og tro.

En anden faktor er, at Indre Mission gror i de fattigste og barskeste dele af Danmark. I udkant. Som jeg ser det, en betydningsfuld del af baggrunden for, at dette tankesæt er fortrængt. Det på trods af, at den disciplin Indre Mission tilførte, de gamle jyske hungerområder, er en vigtig forudsætning for, at Vest Jylland blev løftet ud af sult og håbløshed.

Kort opremset ses Indre Missions tankesæt ved Bjerres billede på Aros…. Bogen ”Fiskerne” af Hans Kirk og dele af Anton Laiers kunst. Og måske Jens Nielsen i Holstebro.

Set mod den klangbund, er min fars billeder hjælpeløse, rå, smagløse, og for mig personlig, stødende og lettere angstprovokerende. Det ser jeg som udtryk for, at dette materiale, i sin mængde og i al sin utilpassede energi, fortæller relevante historier.
.

Gunnar Christensen: "Påskemorgen", maleri

Missionær…

Når jeg prøver at forstå og formulere hvorfor? Ligger det lige for, at min far, så sig selv som missionær. Sådan formulerer han sig selv. Og sådan var hans arbejde i mange år.

Som jeg ser det, kan disse mængder af billeder ses som udtryk for en religiøs fundamentalisme. Og derfor en central historie i, at fundamentalisme ikke er et specielt Muslimsk fænomen.

Gunnar Christensen: "Guds Øjne", maleri 1972

Afvandring fra landbruget.

En anden tilgang er at se fars liv og værk som udtryk for, den afvandring, der skete fra landbruget, i årene efter krigen. Et fænomen, der til svarer den afvandring fra middelalderlige kurdiske landsbysamfund, i Østtyrkiet, man så omkring 1970. Til de store danske byer som f.eks Frederiksværk og København.

Historien om halvtredsernes afvandring fortælles i tv serien ”Krøniken”. Her ses Ida tale med sine forældre (hjemme i Ringkøbing) fra en møntboks på hovedbanegården i København. Det sker en uge efter at Ida er ankommet til København. Flot og besnærende fortalt, men desværre udtryk for en løgn.

I Krøniken forstår vi, hvad Ida siger, mens Ida i virkeligheden, må ha talt dialekt. Et andet sprog, som de færreste i København har talt og forstod.

Og foragtet og set ned på. Selvom København i halvtredserne, optalt ud fra hjemstavn, var Jyllands største by.

Det sprog og det indhold man ser i fars billeder, ser jeg som udtryk for, at enhver tids immigrant tar sin kultur med og at den, forstener der. (Gjessings regel tror jeg det hedder.)

I fars mængder ses et indhold og et tankesæt der er lige så fremmedartet, og non konvertibelt med konsensus kultur i dag, som det, man møder hos hvor tids tilrejsende fundamentalister. Sammenligneligt, blot andre religiøse udgangspunkter.

Gunnar Christensen: "Selvportræt", akvatinte

At male på lærred.

En tredje indfaldsvinkel er selve det at male på lærred. Det ser jeg som et udtryk for forandringer, at far flytter sig. Maleri på lærred er ikke en del af baggrund han er født ind i.

At han allerede i slutningen af fyrrerne begynder han at male, ser jeg som udtryk for, en undersøgelse af det verdslige, som man på samme måde, så det Botticellis kunst omkring 1480, i forhold til Medici familien. En omformulering af et religiøst samfund i forhold til et sekulært. Og i fars tilfælde ses en undersøgelse og erobring af et ny opkommet borgerskabs tankesæt, ikoner og formulerings værktøj.

Det er at male på lærred er udtryk for. At flytte sig, fra en kultur til en anden… Og far flytter sig både i sit hoved og rent fysisk. Prøver ting af. Eksempelvis er far på Internet, til sidst.

Men indeni er han hele livet, tilbage på barndommens gård, i et middelalderligt agrarsamfund, uden el og indlagt vand. Tilbage i en barndom, hvor de ovre på herregården på den anden side af den bundløse mose, i synsvidde, stadigt brugte stude foran gårdens arbejdsvogne, i slutningen af tyverne.

Ud af dette mix, opstår der, som så ofte i blandingskultur, noget uset.

Og i halvtredsernes diskussion ses en religiøs, kulturel konflikt / diskussion, der minder meget om det vi har set i det sidste årti. Det sekulære i forhold til det religiøse.

En diskussion der kulminerer i tresser og halvfjerdserne, med kunstfond opgør, Thorsens film og Trilles sang om øjet. Som jeg ser det, er det også en fortrængt by / land konflikt. I det sidste årti udtrykt i Anders Fogh Rasmussens opgør mod viden, kompetence og kvalificeret diskussion. Her formuleret som smagsdommeri. Min egen tilgang til kunst, er ikke, at ku li eller ikke ku li. Men derimod om relevant og modsat rettet diskussion er tilgængeligt.

Nyere tids anden generations indvandrere har, i modsætning til os, der var igennem en transformering fra en kultur til en anden, for halvtreds år siden, deres udseende imod sig.

Dengang levede mange af os som tosprogede. Talte et sprog ude og et andet hjemme. Vi havde, til forskel for dem, der skal igennem det her i dag, den fordel, at vi ku dække os under noget der lignede, samme farve i hud og hår.

Gunnar Christensen: "Uden titel", maleri 2008

Fra objekt til ide.

Et fjerde lag, i fars mængder er fokusskift, fra Objekt til ide. I dag efterspørges oplevelse og udfordringer / diskussion. Og det enkelte objekt/ værk er i sin karakter sekundært og overflødigt.

Her udtrykker disse mængder af billeder en ny virkelighed. Efterladte samlinger. Uendelige lagre og monumenter for usælgeligt kunst. Som det ses hos vor tids efterlevende kunstnerbørn

At et velegnet stof, som grundlag for diskussion, holdnings debat og udstillings aktiviteter, ikke nødvendigvis er sælgeligt. At en udstilling i dag , har sin eksistens for oplevelsens skyld, og ikke fungerer som en købmandsbutik –

At oplevelsesindustriens råvare forudsættes tilvejebragt på grundlag af en primal liberalisme. Også selvom det er et tankesæt, der er forladt andre områder, såsom Landbrugsproduktion, teater og musik.

Her ser jeg fars mængder af billeder som udtryk for et marked, der er brudt sammen. Et kors der for de fleste kunstnerbørn. Og alment.

Mængde

Endeligt ser jeg begrebet mængde, som et værktøj i videns samfundets måde at kommunikere på . Det eksklusive udvalgte værk er kasseret til fordel for sanseoplevelser af total karakter.

Et sted har jeg læst om en ung Kinesisk kunstners installation. Hun udstillede alle sin afdøde bedstemors ejendele. Og det var så et portræt af den bedstemor. Mængde som værktøj til kunst, er ofte i brug, i de sidste årtiers kunst. Kabakov, Rheinsberg, bare at nævne

Uden på nogen måde, at diskutere det enkelte af fars værker ud fra en museal kunstnerisk æstetisk kontekst, er det mit synspunkt, at samlingen virker i sin mængde.

Aggressivt diskuterende en række spørgsmål, der sætter dagsorden i det danske samfund i dag.

Mobilitet, indvandring / udvandring, sprogdannelse og fundamentalisme kontra sekularitet. Her er dette materiale større end sig selv og handler ikke kun om min far, mig og hans mission.

Praksis

I praksis er tænkt, at lægge billeder ud på gulv. I en stram form, rektangel eller kvadrat. Evt. tapetsere vægge. I hvert fald overfylde og / eller stable på gulvet, i ryler. Far malede store billeder, og jeg vil tro, at det samlet vil fylde 5-800 kvadratmeter, hvis det hele foldes ud.

Der findes.. 2 bøger far selv udgav om sine holdninger og sit liv, og en to timers radio udsendelse, som Margit Brandt producerede for DR Nordjylland om far

Venlig Hilsen

Gorm Spaabæk

Dronninglund 16 Januar 2012