Velkommen hos Gorm

Dronninglund Kirkes Kalkmalerier
Analyse af billeder / omvisning Dronninglund kirkes kalkmalerier Tale manuskript… 5. September 2011 Højt / lavt lix tal ? Tankesæt …. Kan det bruges…. på et kunstværk…. Hver tid har sine værktøjer i forhold til et givent kunstværk. Begreber udviklet i eksperimenterende praksis igennem dialog / brug. Årtiers elever. Drømmen om at udvikle et værktøj der kan analysere hvad som helst. I modsætning til, de værktøjer jeg selv mødte da jeg begyndte at undervise for næsten 25 år siden. Groft sagt var der dengang tale om modeller, der byggede på Renæssancens komposition og Impressionisternes farve. Gik et værk udenfor denne ramme var de dengang brugte værktøjer utilstrækkelige og man var lost. Og derudover var det et begrænsende sprog, som var dannende eller rettere normdannende for det gældende kunstbegreb. Om man ku li farven eller ikke ku li farven … og alt det vrøvl. Uholdbart fordi verden og virkeligheden forandrer sig, og altid har gjort det. Såsom nye tekniske muligheder, nye medier, ny kommunikation. Heller ikke den ældste kunst. Alt det fra tiden før olie på lærred. Kunne skilles ad med de modeller der var gængse. Selvom, hver generation med et minimum af vitalitet har omformuleret sig, og revitaliseret kunstbegrebet. Sat en ny form, opdateret og diskuteret en tidssvarende sproglighed Fortalt de historier der var relevante i den tid. En analysemodel, søgt og udviklet for at kunne skille alting ad. Og derudaf beskrive ikke italesatte virkeligheder. Som eksempel.… Hesteslagtningen, Jens Jørgen Thorsens Jesus film, eller en dåse med menneskelige fækalier der prissættes som guld. Men kan en analysemodel udviklet for samtidskunst anvendes på en næsten fem hundrede år gammel dansk vægudsmykning? Det gode spørgsmål vil jeg stille her i gennemgang af Kalkmalerierne i Dronninglund Kirke.


Første begreb 1. Størrelse: Hvor stort er værket? Sammenlign med landsbykirkens størrelse. Her et pragt hus, bygget for at imponere … op, op imod lyset ? Monumentalt billede …ikke ydmygt.. meget bevaret. Store vægflader, i modsætning til landsby kirkens æstetik / størrelse. Kirker brudt ned for at bygge denne kirke. Magt og rigdom Klostrene er i deres tid de lyseste og mest moderne byggerier. Eksempelvis Sct. Cathrine anlægget i Ribe og klosteret i Helsingør. Overmalet, det overfyldte i forhold til den rensede hvidmalede, minimalistiske kirke der blev norm i pietismen. Ikke stole, gætter på at der har været et kapel med en række altre. 2. Proportioner Meget lille barn på Skt. Kristoffers skulder. Store hoveder på kvinderne i skibet. 3. Plastisk Form Er ikke dominant. Lidt i heltene, skravering… Ikke bærende. 4. Rum. Eksempelvis: Overlapning, central Perspektiv, bevægelse, farveperspektiv. Byen, Husene i forhold til hinanden overlapning. Bygninger der bevæger sig ind i dybden. Kvinderne i båden overlapning. Fliserne i gulv uudviklet centralperspektiv, Ikke styr på det. Farve perspektiv, ja måske, Men vi kan ikke stole på de farver vi ser. Træet bag Skt. Kristoffer.

5. Kontraster. Eksempelvis: Blødt /hårdt, stor / lille, Gøg og Gokke, lys/ mørk. 1000 riddere hængt i træ, i kontrast til bygning (Klodser, konkret form, kontra krop. Samlign.. Jorn kontra Gadegaard) (Giotto’s rumopfattelse i Katedralen i Assisi), hvor det hus… eller sted hvor begivenheden foregår.… er tegnet ind.… ved siden af beskrivelsen af begivenheden. Skt. Kristoffer, Kristus, som det meget lille barn i Skt. Kristoffers favn, bæres over vandløb. Kun et fragment. Abrahams offer... at ofre sin søn... Sønne-drabet... Det mest utænkelige som kærligheds handling…Her jævnføres offeret af Kristus. 6. Bevægelse/ rytme Huse i bevægelse ind i billedet. Huse tegnet op i en oval form. Rytmer i husene … overlapning. Tagene, farverne vipper, skift fra en farve til en anden ( træsnits karakter) ( Kubisme tanke gang, som f.eks. kalkmalerierne i Aagerup kirke, husene og Picassos by ”Reservoiret, Horta de Ebro” Maleri, 1909) Heltene, der kaster sig mod hinanden… Hvordan bliver bevægelsen fortalt ?? I de enkelte figurer i kontrast, til pyramide mellemrum, Hektor og David. Abrahams sværd, der hugger Slangerne og kroppene Skraveringer, heltenes beklædning 7. Lys.,. Hvordan er lyset, hvad gør lyset i kunstværket, Eliassen på Aros, skygger … Skygge løse, Få skygger (Beskrivelse i mørket / lys / skygger, udvikles og forfines i de samme årtier… i Venedig… Tintoretto… Leonardo) Lys ind på den bedende Maria, ikke bærende, kan ses lys kaskade (Sammenlign med ”Fra Angelico” i Marco Klosteret i Firenze eller Leonardos bebudelse i Ufficie også i Firenze) Bålet og flammerne blafrer som orme. Hvad lys er billedet udført til? Levende lys dagslys? Udført til et rum hvor det lys der er, er det der er. Skifter i årets lys og dagens lys, levende i forandring. Store vinduer lys det gotiske .… opad mod solen Det Gotiske. To rækker af slanke træer bundet sammen i toppen (Billede i en af Asger Jorns bøger), formen formuleres opad. Katedralerne i Nordfrankrig. Den gotiske stil, der dannes i og omkring de daværende danske interesseområder i Nordfrankrig. Op ad, op ad, som stavkirkerne, som Normannerne har kendt. En form Normannerne, tager med til Sicilien … Og i foragteligt i det Nordlige Italien benævnes og navngives gotik.... Den Tyske stil. Hvælvinger, 60 meter høj, 80 meter høj, man bygger og rejser sig mod himmelen, op til hundrede meter højt,,,,,, der så faldt ned. Så havde gud ligesom sagt til, at grænsen var der!!!! Ikke højere, ikke noget nyt Babels tårn. Og Glasmalerierne i Chartres og Rheims. Og aften, Gudstjenester i natten, Blafrende levende lys. Opad imod kuplen, bede timer om natten, 6 gange i døgnet, klosterets liv. 8. farver… Hvilke farver er tilgængelige? Lokale farver?? Jordfarver, kønrøg den lysende okker. Ikke den dyre blå. Ikke den rene røde. Det ufatteligt kostbare, det pragtfulde man ikke bruger her, i den her tid. Men kan ses i de ca. tre hundrede år ældre malerier i Råsted kirke nord for Randers. Også her bryder impressionisternes farvetænkning og de analyse-modeller der vokser ud af det, sammen. Dels har de farver der kom til i impressionisternes tid og som bruges her, ikke været tilgængelige for værkstedet i Dronninglund. Og vi ved at farverne på den her væg har stået stærkere i sin tid. 500 år præger… Farverne har ændret sig. Og kalket over under Pietismen og igen renset af i begyndelsen af nittenfyrrerne. Så hvordan disse billeder har set ud i sin egen tid er der ingen der ved. Almindelig farve analyse er fantasteri og en misforståelse her. Et andet spørgsmål drejer sig om Konservatorens hånd og i hvor høj grad hans beslutninger i højere grad sætter dagsorden end kunstnerens. Også derfor er en analyse der bygger på farveanalyse, Eller en ”at kunne lide… eller ikke kunne lide”-tankegang (Foghs smagsdommer diskussion) for upræcist for min smag. Og dog ... alligevel. Fokus på farven, Prøve afrensninger, okker 70 års støv. Forskellen ses, og farverne lyser her.

9. Billed opbygning / struktur. Er der brugt geometri? Kvadrat, trekant, oval. Billedfrise i bund. Et bånd der løber. Mere og mere frit maleri, jo højere billederne vokser opad. Ligner to vidt forskellige værksteder, to tidsperioder? Har man begyndt oppe fra og på vej ned …skiftet heste… midt i vadestedet …? Skift i stil, Tankegang, kontrasterende kunstopfattelser… Det Gotiske / begynde renæssance. Frisen Heltene jævnfør med Rytter frisen i Aal kirke eller Bauyux Tapetet. Frisen som begreb, et vægtæppe. Vægtæppe som funktion i huse uden central varme . Maleri på væg er i udsmykningssammenhæng en billig løsning. Eksempelvis som det ses omkring Venedig ....Katedralen på Torcello med Byzantinsk udsmykning i mosaik. Og senere Arena kapellet med Giottos udsmykning i Padua, et fresko vægmaleri. Eller den vægmaleri tradition der udvikler sig ud fra Firenze. Her var der ikke råd til Mosaik, der til gengæld udvikler sig og blomstrer i Venedig. På det tidspunkt den kendte verdens rigeste by. At male på væg og bruge lokale håndværkere er set på den baggrund en billig løsning. Billedelementer hentet fra billedtæpper i dansk kalkmaleri findes for eksempel i Tilst kirkehvælv . Her bundet sammen med tovværk, malet op på væg. Malet tovværk binder hvælvingerne sammen. Eller med lidt god vilje her i ornamentikken, borden under / ved den tungerækkende figur i Dronninglund Kirke. De 8 helte tænkt fladt på væggen ....ser op på billederne. Tænkt i at se lige på. Som i en bog . Opad og op i rundingerne, hvælvingen den stramme firkantede opbygning der ses i heltene ( træsnit ) afløses / opløses i en mere fri tilegnet og malerisk form. I modsætning til heltene, sammenligneligt med billederne i Nibe, Sæby, og Aalborg kloster. Der tilskrives det samme værksted. (Begrundelsen for hvorfor heltebillederne tilskrives dette værksted har jeg ikke set). Heltene parvis kæmpende mod hinanden. Lodret/ vandret / kasser, Pyramideform i mellemrum. Hector og David. 10. Materiale valg / tekstur overflade virkning holdbar / forgængelig … eks. glat i modsætning til ru overflade. Overfladen læsket kalk med pigment. Malet i den våde kalk der så tørrer op og går i kemisk forbindelse. Malet ovenpå med andre bindere såsom Kassein, dyrelim. Men disse bindere kan ikke påvises fordi kalken ændrer sig over år. Æder sporene af de andre bindere. Lysets spil i overfladen, murstenens tekstur og overflade i modsætning til postkortets og fotografiets æstetik. Overflade som faktor i billedet. Kan være meningsbærende !!!! Eksempelvis Heerups ”Vanløse Madonna”, der er malet på en gammel skraldesæk. Det banale i Heerups motivvalg og farve her i kontrast til det rå, pauvre meningsbærende materiale valg (en skraldesæk). Fattigdom fortalt i materialevalg. Heerups kone og barn …set… som en Madonna i Vanløse!! Sækkens rå, beskidte tekstur i forhold til farverne, der i specifikke perioders kunstneriske slang diskussion ville formulere sig som ”ludder farver ”. Lækre farver som Svejtsisk Chokolade papir. Her i kontrast til alt dette rå, rå, rå, skrallede sammensyet sække lærred. Levende i sin kontrast. Netop deri var Heerups kunstværk uden for tid og rum og …… Ja lad os bruge ordet smukt. Som Benny Andersens hyldest til det danske sprog … ”muddermål”. Nu er Vanløse Madonna kun et postkort af sig selv. Sendt til konservator. Lagt på et varmebord strøget fladt glat og kønsløst. Tilpasset fotografi… postkortet og fjernsynets æstetik. Tomt, tamt i sammenligning med en tabt uprætentiøs pragt. Eller et andet eksempel. Hørves rundkirke, her, er ikke mere synlige rester af rundkirke … Resterne af den ældre rundkirkes runding i korbuen blev en tidlig morgen hugget kasseformet. Rundingen passede ikke til den i den tids i Hørve gældende æstetik. Den murermester der stod for arbejdet i kirken syntes, at den anden æstetik, det firkantede … som sås i … så mange … andre landsby kirker, var pænere. Og da den tilsynsførende arkitekt dukkede op hen ad formiddagen den samme dag var det allerede forsent. Og nu er der ikke mere synlige rester af den oprindelige rundkirke i Hørve kirke. Det er ca. hundrede år siden at tilpasningen skete,, men det går ikke meget bedre dag. Historien / den fysiske hukommelsen tilpasses til den enhver tids gældende æstetiske tænkning. Og det kan gå hårdt til. Som i et andet eksempel da Taleban for godt 10 år siden sprængte de monumentale Afghanske Buddha statuer i luften.

11. Medie valg Eks… bog, film, foto, tegning, krop, tatovering, afstøbning, performance. Vægmaleriet er et af sin tids mest effektive kommunikerende medier kommunikerende til analfabeter (som det ses i Katedralen i Assisi). Forlægget for de 8 helte, er træsnit. Det træsnit, som er forlæg for maleriet af Godfred af Bouillon er kendt. Bog og træsnit er i årtierne herop til, et dynamisk medie, der skaber en uset hurtighed og mængde af information og viden. 12. Rammen, kontekst. I kirken findes klosterets pragt ....op til reformationen... Christian den Andens tid... Michael Sittows portræt , ikke meget ydmyghed og askese i Sittows billede af kongen … Heller ikke meget ydmyghed her… i disse billeder ...Specielt heltene der er international kultur i sit motiv, ikke lokal billedverden. (i modsætning til f.eks stubmøllen ). Verdslig… Antikkens historier og tankesæt vokser ud af renæssancens diskussion . Gutenbergs Bibel blev trykt i anslået 180 eksemplarer i løbet af tre år omkring 1455. Luthers teser kom i 1517. Nye hurtige effektive medier (Bøger / træsnit ) skaber samfundsomvæltninger, som man se der det lige nu i Mellemøsten og Nordafrika. 13. Synsvinkel hvor ses fra Heltene er tænkt set lige på, som at læse i en bog. Vokser ud af træsnit og bog som medie. Hestene ses fra siden. Modsætning til hestebilleder i Vesterø kirke på Læsø. Her ses i front, hvor mesteren kæmper med at tilpasse et centralperspektivisk rum til en hvælvings bue!! Hvorimod .…de øvre billeder i Dronninglund er set nedefra op i hvælvingens runding. Vest kuppel set fra øst, er malet til og i rummet. Det ny nederste eller Underdanighed overfor det ny ?? Eller bare malet sidst ? Det gotiske billede ejer en tilpasning og tænkning, i det specifikke rum. ( lokal tradition? ( andre udsmykninger fra værkstedet ? )) 14.Perspektiv central perspektiv , værdi perspektiv, farve perspektiv. Begyndende / ubehjælpsomt central perspektiv, huse, fliser i gulvet. Blomster i jorden bag elefant og kamel. Fastholder basis .… Jorden gås på. Hugo Van der Goes ( Hyrdernes tilbedelse Ufficierne Firenze) blomster. I modsætning til Aalborg Kloster, hvor der tegnes en grund. En bue under personerne, et grundlag som gør at figurerne svæver i sit rum. Som det også ses i flere af de øvre billeder i Dronninglund. (Middelalder) Og som det ses i klosteret i Aalborg … ornamenter og blomster løst i billedrum … Mellem figurerne. Modsætning til de planter der ses under elefant og kamelrenæssance træk . Store kvinder i skib, værdi, perspektiv. 15. Funktion. Kun pynt, eller funktion, budskab ?? Generelt… Om det religiøse billede, Hengivelse ?? Billedbibler brugtes til prædiken for analfabeter. Som Katedralen i Assisi. Her .…Ikke ydmyg ikke fordybelse i bøn Som eksempelvis den romanske udsmykning i Råsted nord for Randers indbyder til. I stedet er der dekoration. Underholdning og Intellekt. Heltene. Billedforløb Gamle testamente (Eksempelvis Isaks ofring) bindes op på det nye testamente forudsigelser (sønne ofret). Og malet over i Pietismen. At billedet tog interessen væk fra ordet. Dermed (mange kalkmalerier) bevaret og reddet.

16. Ide. Er ide, vigtigere end værk. Er kunstværket ide kommunikerende eller bare underholdning og pynt? Ja antageligvis pynt. Teologiske diskussion og passion foregår andre steder ( Luthers teser 1517 ) … Ikke meget tro. Tanke og intellekt. Heltene er ældgamle Sagnfigurer, ikke konkret virkelighed i den tid. Der er tale om en Romantisering . Ogdog, Renæssancens interesse for det antikke vokser ud af den viden, der bringes ud af Byzans. Billederne tidsættes til ca. 1520, det er samtidigt med Det Stockholmske blodbad. Tre år efter Luthers teser. Det er virkelighed her, ikke Alexander den store. Et Nord og Central Europa er på vej mod et århundrede i blodbad hvor alting står i flammer. Peter Rindals åg krigsvåben som pynt. 17. Kunst og virkelighed. Overskrider kunstværket grænsen mellem kunst og virkelighed eks Lippis Madonna … Laiers Judas eller de døde grise i Esbjerg. Stubmøllen. Heltenes panser. Samtidigt (sammenlign evt. med, at male en F 16 jager på væggen i en dansk kirke ). Binder op til real tid og den tids teknologi Geværerne. 18. Inviterer kunstværket til en aktivitet. Yoko Onos karlekammerskab i Randers, Jeppe Heins vandskulptur på Alexander plads i Berlin / kunsten. Kirkespil og performance, kult. Nej ikke synderligt. Ikke nogen sangbog. Ikke opfordringer til at hænge præsterne ( som det ses i Ottestrup ). Ikke revolutions symboler. (som i Aarhus ”Vor frue kirke” Dominikaner kapel) Ikke genstand for tilbedelse og kult som f.eks Knud den Helliges relikvier i Odense. Men diskussioner Renæssancen satte i gang .…tegner sig Eksempelvis det antikke og det underholdende og verdsligt historiske… der kan ses udtrykt i heltefrisen ændrede verden. Kirkespil og teater, Dario Fo, Pave Bonifacius den 8 og hans optog 19 Citat. gentagelse af andre billeder Godfred af Bouillion, træsnit i Gent. Grund til at tro… ud fra formsproget i de andre helte billeder også forlæg i træsnit . Udtryk for international kultur … ikke folkesprog. Derimod, sofistikeret overklasse kultur. 20 Penselskrift, retninger i træsnit, bevægelse rytme Træsnittets karakter i helte billederne I modsætning til en folkelig malet tradition Aalborg kloster, Sæby, Nibe, Vrå, og til dels Vesterø på Læsø 21 Gentagelse, mængde 8 helte. Frisen Mængder af huse. Byen Og mængder af billeder der kan virke som en billedstorm 10.000 riddere Kvinderne i Skibet Manna Slangerne 22 . Symboler Isaks ofring, at ofre sin søn. Moses horn. 23 . Humor Masken, den tungerækkende figur



24. Relaterer kunstværket til sin tid Stubmøllen Byzans fald 1453 Bassarion var en flygtning fra den Byzantinske kultur. Han bringer bøger og viden ud, Biblioteket på Markuspladsen i Venedig Ny viden, revitaliseret diskussion. Baseret på overleveret viden fra oldtiden, der indtil da havde levet i Byzantinsk kultur … Dynamisk udvikling … Byzantinske flygtninge, der gøder den gryende renæssance og gir vitalitet og udvikling. Som indvandring og flygtninge gør. Eksempelvis Tyske flygtninge i Hollywood. Dynamik, Avantgarde maleri, tegnefilm, de tidlige Disney film der fremtræder som avantgarde film. Atombomben der langt ad vejen blev bygget af Flygtninge fra Tyskland, i USA. Jævnfør vor egen tid. Hvor de unge, børn af danske blandede ægteskaber ofte har problemer med at kunne vende hjem. Og hvor et liv i Danmark derudover er udelukket. Hvis disse unge mennesker forelsker sig i en der ikke er dansker. Her kan historien om Bassarion ses som en klangbund og perspektivering. Bemærkelsesværdigt at den vilje Venedig viste til at modtage og optage det fremmede. Flygtningene fra Byzans, i den grad blev betalt tilbage. Al denne ny viden livgivende og… opdateret diskussion …og nyt blod… blev en vigtig forudsætning for den dynamiske udvikling …man ser i Norditalien … de generationer der følger op i årtierne efter 1453. Her skabes det skelet. Den måde vi tænker på … i dag. Også Krarup og Langballe. De sete planter under heltenes fødder i modsætning til træerne bag Skt. Kristoffer Den tungerækkende figurs hat. Værdi perspektiv (jævnfør Hugo Van der Goes, ”Hyrdernes tilbedelse”, i Firenze)(middelalder træk). Hjælpeløst central perspektiv perspektiv. Og værkstedet som begreb . Kunstneren er håndværker på linje med alle andre. (Som beskrevet i Pasolinis ”Decameron” film. Hvor man ser en beskrivelse af Giotto … der maler udsmykningen i Arena Kapellet i Padua. Eller ”Den yderste dom” af Tarkovskij. Og i Ingmar Bergmans ”Det syvende sejl”. Kunstneren som håndværker og fag. Respekteret og behandlet på lige fod med alle andre håndværkere. Navne på mestrene, Gryende renæssance omkring 1500 i udsmykningerne. Mennesket får navn. Elefanten og Kamelen, i kontrast til Melchior Lorck’s kamel 25 Litterært, politisk eller religiøst indhold Det religiøse…legenderne Bassarions bibliotek. Det antikke der bliver mode og optræder i renæssancens billedverden. Reformationen, Luthers teser. Kvindesyn? 26. Minimalisme, rensning, Less is more Det hvidkalkede, der kommer i pietismen. Fokus på ordet her 27. Ornamentik og mønster I ribben. Øverst, Syd/ vest hjørne, sammenligneligt med ornamenter i Aalborg kloster og Sæby Skt. Kristoffers træer.. ornamentets karakter ...Middelalder Opsamling … Udsmykningen i Dronninglund kirke kan ses som udtryk for en brydnings tid … Middelalder og renæssance. Jeg læser et højt lix tal. Stor kompleksitet og diversitet. Diskuterende billede og de traditioner der lå før. I kontrast til det nye og opdateret viden, tanker og diskussion. Fabulerende, levende maleri, tænkt i mediet maleri og rum. Det ses i de øvre malerier med rødder tilbage, i et lokalt middelalderligt maleri. I kontrast til heltefrisen, som jeg ser som udtryk for et tankesæt, der gror og udvikler sig i renæssancen og viser frem mod reformationen i 1536. Diskussion, der relaterer til sin tid men også kan ses som en perspektivering på samfundsforhold og de diskussioner, der sætter dagsordenen i dag. Dronninglund, 5. september 2011 Gorm Spaabæk



© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet.