Flemming Kaul m.fl.: Helleristninger, billeder fra Bornholms bronzealder. Bornholms Museum, Wormanium 2005
I en ny bog om helleristninger på Bornholm beskrives hvorledes
helleristninger i disse år opdages og beskrives i mængder som man
aldrig har set før i Danmark. Helleristninger er billeder der er
hugget ind i løse sten eller på stenvægge og i det forløbne år har
man næsten fordoblet antallet af kendte helleristninger på klipperne
på Bornholm.
Idag kender man mere end 400 lokaliteter med helleristninger og mere
end 100 skibsbilleder ...... Tal der i disse år flytter sig fra
måned til måned .... i forrige uge fandt man således et helt nyt
felt med en række helleristninger.
Vi ved meget lidt om Bronzealderens religion og billederne står ofte
alene, som grundlag for viden til den tids tankegang.
Bogen sammenligner med helleristningsfund i Simrishamn i Skåne, der
blot ligger 40 kilometer i luftslinie afstand fra fundene omkring
Allinge.
Billedelementer fra Bornholm kan også genfindes i helleristninger i
andre dele af Europa og udtrykker dermed at man allerede dengang
havde handelsforbindelser langt ned i Europa .....Bronze er ikke
noget der findes naturligt i Danmark og er derfor en handelsvare der
er hentet helt nede i middelhavsområdet
At man overhovedet kan datere disse tegninger i sten er fordi
helleristningernes motiver kan genfindes i bronzealderens metal
genstande, som foreksempel på en række rageknive
Bogen perspektivere materialet på Bornholm med gravfund og øvrig
viden om Bronzealderen. I den sammenhæng er Nordjylland også med.
Man møder for eksempel en lille glad og vital mand fra Truehøjgaard
i Himmerland, et eksempel på de mange løse helleristning sten der er
spredt rundt i Danmark.
Det er bemærkelsesværdigt at der indtil nu er fundet meget få
menneske fremstillinger på Bornholm. Det er skåltegn og de mange
smukke skibe der dominerer!
En indgang til fornem dansk oldtidskunst.
Gorm Spaabæk
12 juni 2005
Trykt i Nordjyske Stiftstidende 22 juni 2005 |
|