Bertrams ”Kain” og ”Hjemme hos Bertram” |
|
Kain motivet på Vrå Udstillingen 2008
|
|
Gorm
Spaabæks tekst til motivgruppen "Kain" og ”Hjemme hos Bertram” Selvom Helge Bertram er overset, ser jeg ham, som en af forrige århundredes mest markante Nordjyske billedkunstnere. En af den slags kunstnere, der fylder meget i den kunstneriske diskussion, og en af de kunstnere der har stor betydning, som den væg man spiller bold op ad. Som født og opvokset i Aalborg, var havnen, og vandet et udgangspunkt i Bertrams selvopfattelse. Og den rå fabrik og industri byens tankesæt brugte han videre, ind i kunstens verden, i Holstebro, i de store banebrydende udsmykninger. Helge Bertrams store ( 170x 76 centimeter ) Maleri ” Kain ” er et ungdomsarbejde, fra 1940, og modellen til dette billede er en meget ung Bjørn Wiinblad. Det er en ældgammel disciplin i det billedkunstneriske fag at gendigte, omskrive, eller gå i dialog med et fortidigt værk. Noget Helge Bertram også praktiserede i sin værkserie ”Spillets regler” Fra foråret 2008 har jeg været ”Hjemme hos Bertram”. Skåret træsnit og trykt med udgangspunkt i Bertrams maleri. Motivet er en ung kvinde der står på samme måde som Bertrams ”Kain.” På Vrå Udstillingen 2008 viste jeg et par tryk i en farve, mens jeg til Vrå Udstillingen 2009 har videreudviklet motivet gennem brug af flerfarvet monotopitryk.
|
Helge Bertram: Kain 1940 |
Træsnit med "Hjemme hos Bertram" motivet i værkstedet
|
|
Træsnittet "Hjemme hos Bertram" udstillet på kasernen i Hjørring |
|
|
|
|
|
|
|
© Gorm Spaabæk. Alt indhold er ophavsretligt beskyttet. |