|
I oktober 2007 indgik Gorm
Spaabæks serie af store træsnit med portrætter af Evald Tang
Kristensens fortællere (Se
katalogteksten om disse monumentale portrætter) i en
forestilling i Aasens teater. Konceptet var at forestilliingen
vandrede rundt i den på det tidsspunkt nye kommune. Derudover var
ideen at der på hvert opførelsested var inviteret en person der
skulle fortælle en historie. Gorm Spaabæk blev inviteret til med
udgangspunkt i svenske Niels at fortælle om Pastor Laier i
Hjallerup.
Herunder er teksten til den
historie, som Gorm Spaabæk fortalte:
Jerusalems Skomager ,,
Anton Laier, og spillemanden svenske Niels
Før åbningen af Dannerhøj gennembruddet var Åsen en sproggrænse der
skilte Vendsyssel ad .. og man giftede sig ikke på tværs af åsen ..
Spillemanden Svenske Niels …. Vandrede over åsen ..
Jeg ser ham som udtryk for at flytte sig …bevæge sig til et andet
sted ..
Som Anton Laier .. opvokset på midtjyllands heder …
Flyttede til København . Arbejdede her … læste til studentereksamen
om aftenen .. læste til præst
Og videre til Hjallerup. ..genkendes på markedet ,, har været her
før som hestehandler i sin ungdom .
Eller årene efter krigen …. Et samfund i forandring
Hundredtusind vis af små landbrug ,, blev til tredive tusind på en
generation …. og nu , , en generation efter ,, er der blot få tusind
landbrug tilbage.
Og havde disse hundredtusindvis af mennesker.. der måtte forlade
livet på landet …. det samme sug i sig … som man møder hos
udvandrerne fra kurdiske landsbyer i Tyrkiet …. længslen efter
vejret ,, stilheden… samværet med dyrene… og den indadvendte
meditation… i det monotome kropslige arbejde … Og det sociale liv
der var … dengang –
Et liv… og en begrebsverden .. der kan sammenlignes med livet i
landet i middelalderen. Forholdet til dyrene , jorden ,, pasningen
af frugttræerne og årets gang … Min far født og opvokset ..i et hus
uden el og indlagt vand.
Eller min mor … Barndom på gård i Vester Hassing ….Det der billede
.. Min mor som pige . .med sine søstre ,, med malkespande og
tørklæde ,,
Og som ung udvandrede min mor så …helt til Aarhus ..
Mormor pressede forgæves .. kunne det dog ikke bare være Aalborg.
Det må være langt nok .. mente hun. Forgæves
Og her… i indvandrer miljøet i Aarhus..Blandt alle de andre unge
bekvemmelighedsflygtninge fra et landbrugserhverv….., der var ved at
nedlægge sig selv …
fandt min mor så en ung mand fra Vestjylland, der drømte om at blive
missionær. Religiøs fundamentalist… som han nu var . .
Selv blev jeg så født som anden generations indvandrer….. i et af
missionens sømandshjem… i Nykøbing Falster ,,
…….Og lærte at gå og tale i København, hvor min far arbejdede som
missionær i Nyhavn ….. barndom på et Alderdomshjem i Odsherred og
ungdom i Skagen …
Altid som Jerusalems skomager på vandring .. Altid placeret i
sammenhæng ..ikke på grund af hudfarve, hårfarve .. eller tørklæde..
men af sprog.
Så kommer disse busfulde af unge billedkunstnere fra kunstakademiet
i KBH til Hjallerup for at se Laiers kunst.
Jeg lukker dem ind Hjallerups Tornerose slot , det hemmelige museum
i kælderen på bakken og holder foredrag …Historien om Præstens liv
.. Om tro og passion i virkeligheden … Kristus som virkelighed ..At
overskride grænsen mellem kunst og virkelighed .. og konflikten med
det fundamentalistiske … i forhold til det verdslige samfunds
virkelighed.
At det moderne samfund lever af sin diskussion og debat…At et
samfunds levedygtighed måler sig på… at der også er plads til at
sige alle de forkerte ting…Altså også plads til svenskerne og dem
fra den forkerte side af Åsen ..
Og så tænker jeg på en ung muslimsk pige .. Studerende på
Kunstakademiet ..Der hørte et af disse foredrag ….og hvordan hun
lyttede !!
Flere år før Muhammed krisen .. Og …hov der var jo min konflikt
…religiøsitet kontra sekularisering … at bevæge sig fra et sted til
et andet -… At ha sit eget med… Selvom virkeligheden er i forandring
..Og man er vandret et andet sted hen ..
Altså Laiers konflikt … Danmark i trediverne. …
Og balladen om Muhammed tegningerne………. og her i Hjallerup … den
ballade vore egne fundamentalister trådte op med … dengang Jens
Jørgen Thorsens maleri… skulle hænges op… herinde i medborger
huset..
At bevæge sig .. At gå over Åsen som Svenske Niels ..for at forandre
.
|
|